– Vi er klar over, at hotellet har ret stor lokal bevågenhed, fordi det er et mødested i Hasle, siger han.
Der har i Hasle været nervøsitet for, at hotellet skulle lukkes og stedet bruges til noget andet.
– Jeg kan bekræfte, at Herold fortsætter som hotel. Vi kommer til at renovere det i respekt for, at det er en bygning fra 1897. Vi har stor respekt for den lokale forankring, ligesom i Gudhjem, hvor jeg tror, at folk er rimeligt tilfredse med, hvad vi har lavet på Jantzens, siger Lars Funding.