Forældre kan lære børneopdragelse ved at studere Guds måde at opdrage os på. Det gælder ikke mindst forholdet mellem nåde og formaning. Forældres fornemste opgave er at give deres børn en bevidsthed om at være elsket. Uafkortet og uforbeholdent. Kærlighed er som den jord, en blomst vokser i. Hvis ikke jorden er god, svides blomsten af solen. Sådan vil et barn svides af formaningens sol, hvis ikke det vokser i kærlighedens muld.
Modsat vokser vi mennesker ikke automatisk af at leve i nådens frihed. Væksten i troens liv fremmer Gud gennem formaning. For at blive i billedet med blomsten er formaningen den sol, som sætter troens fotosyntese i gang.
Sådan er det også med børneopdragelse. Børn, der ved sig elsket, har grundlæggende forudsætning for at blive menneskeligt sunde børn. Men de bliver ikke nødvendigvis velopdragne eller dygtige. Vækst kommer derimod gennem kærlig vejledning og formaning.
Forældre skal ikke være bange for at vise deres børn for meget kærlighed. Med Guds kærlighed som forbillede er intet for meget. Og en del af kærligheden er at formane, fordi formaning hjælper barnet til at vokse.