– Det er, fordi busserne har det ad pommern til. BAT har ville skifte busser ud siden 2019, og der er ikke rigtig nogle politikere - i hvert fald ikke nok - som har ville lytte til det, siger Helle Munk Ravnborg.
Som følge af en beslutning i forbindelse med udarbejdelsen af det kommunale budget for 2024 har BAT nu skrevet under på en kontrakt om levering af 15 fabriksnye elbusser udover de fire, der allerede er i drift på Bornholm. De fem første busser bliver leveret i slutningen af 2025 hvorefter de sidste ti kommer året efter. Hvis BAT, med godkendelse fra kommunalbestyrelsen, beslutter at benytte optionen på yderligere fem busser, vil levering af disse ske i 2027.
Den største post på driftsudgiftssiden er dog chaufførlønninger. Der har været nyansættelser af chauffører i året for at sikre driften. Samtidig er en ny overenskomst blevet implementeret.
– Chaufførlønningerne er steget, fordi de har fået ny overenskomst. Det gør, at de er gladere for at komme på arbejde og kommer på arbejde. Det er rigtig positivt. Men økonomisk er det noget, der trækker den forkerte vej, siger Helle Munk Ravnborg.