– I 2022 var godstransporten voldsomt høj, fordi det var lige efter corona. Så kom der en afmatning i 2023, der tog første halvår af 2024 med. Og nu er der så kommet gang i kedlen igen.
Spørgsmålet er dog, hvor meget mere fragt hurtigfærgerne kan have med på vogndækkene. Noget tyder på, at den forholdsmæssige vækst ikke kan blive ved - i hvert fald bliver der pladsmangel, når turisterne snart vender tilbage, lyder det fra Jesper Maack
– I de første vintermåneder er der jo ikke så mange biler på vogndækket, og det gør det selvfølgelig muligt at have fragt med i større grad. Det ændrer sig jo, når biler og passagerer snart finder vej tilbage til overfarten.
Det er ellers Hammershus, som er gods- og passagerfærge, som sejler med langt det meste fragt til og fra Bornholm på ruten mellem Rønne og Køge. Bornholmslinjens rapport om trafikudvikling viser, at antallet af løstrailere på færgen i årets to første måneder steg med 17,3 procent i forhold til de samme måneder sidste år. Antallet af lastbiler er dog faldet med 4,7 procent i samme periode.