EU-Kommissionen afgjorde i februar, at Danmark skulle kræve et beløb tilbagebetalt for skatterabatterne.
Mediet MobilityWatch har beskrevet, at det drejer sig om ordningen omkring A/S Øresunds afskrivning af aktiver og fremførsel af skattemæssige underskud. Den har i perioder været på kant med EU’s statsstøtteregler.
Forud for kommissionens afgørelse i februar var et langt og snørklet forløb med forskellige afgørelser frem og tilbage.
I 2018 annullerede domstolen godkendelsen af statsgarantier i forbindelse med Øresundsforbindelsen efter en klage fra HH Ferries, der i dag hedder ForSea, der sejler mellem Helsingør og Helsingborg.
Efterfølgende indledte EU-Kommissionen på foranledning af konkurrencekommissær Margrethe Vestager en dybere granskning af finansieringen.