Færger giver op i hård kuling – ministeren venter

Færger giver op i hård kuling – ministeren venter
Povl Anker har tidligere været brugt under voldsomt vejr. Her ses den i 2015 under stormen Egon. Arkivfoto: Per Frost
TRAFIK | Torsdag 28. august 2025 • 05:30
TRAFIK | Torsdag 28. august 2025 • 05:30

Bornholmslinjens rapport om problemer med vind ryger helt til tops i systemet.

Nu skal ministeren på banen. For allerede ved hård kuling, kan Bornholm være afskåret fra omverdenen, og det skal der findes en løsning på. Bornholmslinjen har bestilt en rapport fra det teknologiske rådgivningsfirma, FORCE Technology, som ved hjælp af simuleringer har vurderet sikkerheden ved indsejling til Rønne Havn for både hurtigfærgerne og de konventionelle.

I kontrakten med Transportministeriet står der, at Hammershus er Povl Anker skal kunne anløbe havnen i en middelvind på op til 23 sekundmeter. Rapporten viser dog, det kun er sikkert at sejle ind i Rønne Havn ved højst 18 sekundmeters middelvind, hvilket netop svarer til hård kuling.

Hurtigfærgerne kan kun klare 16 meter i sekundet, så her er der ingen hjælp at hente, og efter Transportministeriet har læst rapporten, venter de nu på Trafikkontaktrådet.

– Transportministeriet har modtaget rapporten fra Molslinjen og Rønne Havn vedrørende ændrede besejlingsforhold som følge af det nye havnelayout. Det er meget relevant at få afdækket konsekvenserne af den besluttede udvidelse af Rønne Havn og de ændrede besejlingsforhold. Ministeriet afventer nu Trafikkontaktrådets kommentarer til rapportens resultater forud for stillingtagen i sagen, skriver ministeriet.

Nyt potentiale

Det er nemlig udvidelsen af Rønne Havn, der har foranlediget rapporten, hvis konklusioner hverken er god læsning for havnen eller rederiet. Sidstnævnte sendte en pressemeddelelse med resultaterne ud tirsdag aften, og den pressemeddelelse var førstnævnte ikke helt tilfreds med. Rønne Havn anerkender, at der kan være udfordringer for Hammershus og Povl Anker ved en middelvind på over 18 meter i sekundet, men man mener ikke, at alle muligheder er blevet undersøgt til bunds.

– Vi er enige i rapportens konklusioner. Det er mere, hvordan man tolker og udlægger det, vi er uenige i. Det er rigtigt, hvad rapporten konkluderer, at der er udfordringer ved såfremt man sejler med standardprocedurer. Vi ønskede, at man under simuleringerne prøvede at sejle efter en anden procedure, hvor man netop udnyttede havnens nye layout med et meget større svajebassin inde for ydermolerne. Vi har også fået fjernet de indre moler og fået mindre bølgeuro, siger Rønne Havns direktør, Lars Nordahl og fortsætter:

– Det at havnelayoutet har et potentiale til at sejle på en anden måde under hårde vind- og vejrforhold ville vi gerne have haft simuleret. Det ønskede Bornholmslinjen ikke, og det er der, uenigheden er, siger han.

Problemer med kontrakten

Hos Bornholmslinjen har man i udgangspunktet valgt at simulere ud fra den procedure, rederiet allerede benytter i dag.

– Vores kaptajner har sejlet i det her nye design siden september. Det har de en masse erfaringer med, og de kender også godt de alternative indsejlinger til Rønne Havn. Kaptajnerne vurderer, at det her er det anløb, der giver os den største sikkerhedsmargin. Derfor har vi ikke simuleret de alternative muligheder, siger kommunikationschef, Jesper Maack.

Lige nu står han og Bornholmslinjen ledelse med en rapport i hånden, der pludselig ikke længere gør det muligt for rederiet at opfylde kontrakten med Transportministeriet, når det blæser for alvor. Det huer dem ikke, så nu vil de samles om bordet.

– Vi skal sætte os ned sammen med Rønne Havn og hvem som helst, der har aktier i det her for at finde en løsning. Og det tager vi gerne initiativet til. Konklusionen, som rapporten kommer med, er der ikke nogen, der er interesseret i. Vi skal have nogle løsninger med eksperter i havnen og navigatører, så det er næste skridt, siger Jesper Maack.

Møde den 16. september

I Trafikkontaktrådet har man taget Transportministeriets udmelding til efterretning.

– Vi har næste møde den 16. september, og der vil vi selvfølgelig tale om det her. Men præcis hvad, der kommer ud af det, kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, siger rådets formand, borgmester Jacob Trøst. Eftersom vejrguderne ikke er til at forhandle med, krydser Jesper Maack fingre for, at de opfører sig nådigt, til der er fundet en løsning. Så der ikke kommer hård kuling eller det, der er værre.

– Det må vi håbe på ikke sker foreløbig, men nu skal vi have diskuteret med Transportministeriet og Trafikkontaktrådet, hvad vi gør i den slags situationer. For der vil også være nogen, der kommer efter os, hvis det lykkes os at sejle ind i stenene, siger han.

Ministeren skal på banen

På Christiansborg er Danmarksdemokraterne interesserede i at sætte lidt mere skub i processen og få ministeren på banen.

– Jeg vil formulere nogle spørgsmål til transportministeren, om han vil prøve at bore sig lidt ned i det her nu, så vi kan sikre bornholmerne en fortsat sikker færgebetjening. Der vil jeg høre, om han har overvejet muligheden for, om man fra ministeriets side kan få foretaget andre undersøgelser, der kan give nye løsninger, siger Kenneth Fredslund Petersen, der er partiets transportordfører.

Det ser Bornholmslinjen ingen grund til at blande sig i.

– I princippet kan man sige, at ham, der siger det, har fælles interesser med Rønne Havn og os i denne her sag. Det er ikke noget med, at nu ligger der en rapport, og så læner vi os tilbage. Vi skal snakke om det her og finde løsninger, siger Jesper Maack.

Kommunikationschefen er da heller ikke afvisende for at følge opfordringen fra Rønne Havn.

– Vi kan sagtens snakke om at simulere nogle andre ting på et tidspunkt. Men kaptajnernes vurdering er, at det anløb, vi benytter lige nu, er det, der har den største sikkerhedsmargin, siger han.

Hvis vinden er for hård for expresserne, skal enten Hammershus eller Povl Anker sættes ind, og de skal ifølge kontrakten vel at mærke være i stand til at krydse Østersøen i en middelvind på op til 23 meter i sekundet. Ellers udløser det en bod på 60.000 kroner.

– Det er vi naturligvis ikke interesserede i, men vi er heller ikke interesserede i, at færgerne bliver aflyst eller forsinkede, siger Jesper Maack.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT