Her til morgen er et regnvejr med torden på vej hen over Bornholm, og når det slipper, får vi en dag med vekslende skydække, inden der i eftermiddag kan komme regn igen. Det fortæller DMI.
Regnen i eftermiddag kan blive kraftig, og DMI har derfor udsendt et varsel, hvoraf det fremgår, at meteorologerne forventer mellem 25 og 35 millimeter regn på seks timer. Varslet gælder fra torsdag klokken 16 til fredag klokken 01.
Temperaturen lægger sig mellem 17 og 21 grader, og vinden bliver let til frisk fra øst og sydøst.