Tirsdag aften fik vi endnu en storm i et glas vand. Eller rettere: en storm i havnen. Bornholmslinjen og Rønne Havn står igen stejlt overfor hinanden. Denne gang handler det om en rapport, som rederiet har bestilt simuleringer til, og som ifølge Bornholmslinjen viser, at de to konventionelle stormfærger Povl Anker og Hammerhus ikke længere kan besejle havnen i hård kuling over 18 meter i sekundet. Dermed har rederiet reelt sænket sin egen grænse, selvom kontrakten klart siger 23 meter i sekundet for de konventionelle færger og 16 meter i sekunder for hurtigfærgerne.
For os betyder det, at øens livsnerve – færgerne med fødevarer, medicin, aviser og adgang til familie og hospitaler – igen gøres til kastebold i et teknisk slagsmål. Bornholmslinjen peger fingre ad havneudvidelsen, mens Rønne Havn ryster på hovedet og kalder rapportlæsningen skæv. Resultatet er det samme: Masser af usikkerhed i det bornholmske samfund og et nyt argument for en tunnelløsning.
Det er uholdbart. Vi kan ikke være tjent med, at de to institutioner, der begge kun findes for at betjene vores samfund, bruger tiden på at skyde ansvaret over på hinanden. Der skal findes løsninger, ikke flere undskyldninger. Om det kræver ændrede manøvreringsmønstre, nye simuleringer eller bedre samarbejde, må være underordnet. Pointen er, at sejladserne skal gennemføres – trygt og stabilt i al slags vejr.
Når parterne ikke selv kan finde fælles grund, må andre træde til. Transportministeriet og regionskommunen bør nu minde både rederi og havn om, hvorfor de eksisterer: for at sikre stabil og sikker færgedrift. Ikke for at skabe usikkerhed og konflikter - og give dem en bunden opgave om at få det bornholmske samfund på ret køl - også når det blæser.