Seniorforsker: Energiøen er en 100-års hændelse

De unge generationer tænker ikke på faste forbindelser mellem landsdele, siger Jesper Manniche fra Center for Regional- og Turismeforskning. De tænker på klima. Derfor er energiøen meget mere interessant end en tunnel, mener forskeren, der kalder en fast forbindelse til Sverige for en 'snuptagsløsning'.

Jesper Manniche, seniorforsker på Center for Regional- og Turismeforskning, beskæftiger sig mest med erhvervsudvikling og turisme. Men han vil gerne dele sine personlige tanker om en tunnel til Bornholm, og det er efter hans mening ikke den rigtige vej at gå.

Faktisk mener han, at tiden er løbet fra den form for snuptagsløsninger, som han kalder det, og han er heller ikke overbevist om, at en tunnel ville være et ubetinget gode for Bornholm.

Manniche frygter i særdeleshed, at kortere transporttid mellem Sjælland og Bornholm vil presse det lokale erhvervsliv.

– Det går jo begge veje. Hvis du tager byggeindustrien ville det betyde, at man pludselig går fra at være et beskyttet marked til noget alle på Sjælland kan lave lige så billigt. Byggefirmaerne ovrefra kan eksempelvis ikke sende en mand til Bornholm i dag. Det ville være meget mere fleksibelt med en fast forbindelse, og det ville føre til øget konkurrence på detailhandel, servicefag og håndværkere, siger Jesper Manniche.

Bornholm ligger i den lave ende på skatteindtægter og der kæmpes flere steder med at imødekomme kravene i serviceloven. Det forlyder eksempelvis fra sygehuset, at det er svært at rekruttere speciallæger og så videre? 

– Det har jeg ikke noget forskningsmæssigt belæg for at sige noget om. Men det er da klart, at lige præcis i forhold til den offentlige service vil det være et løft med en fast forbindelse. Det vil muliggøre, at folk der bor udenfor øen kan arbejde helt eller delvist på Bornholm, siger Jesper Manniche.

Jeg har dårlig samvittighed

Først og fremmest mener seniorforskeren, at en milliardinvestering i en tunnel er problematisk i en tid, hvor man diskuterer bæredygtighed i infrastrukturen.

– Man snakker allerede om, at færgen er for sort. Flyet er faktisk grønnere end færgen. En vejtunnel er så ubæredygtig som man næsten kan forestille sig, siger han.

En undersøgelse af landbrug på ikke brofaste øer har vist, at listen over ekstraudgifter nærmest er uendelig. Højere priser på service og varer på grund af fragt og mangel på faglig ekspertise. Ville en landfast forbindelse ikke gøre det nemmere og billigere at være landmand på Bornholm?

– Det er måske rigtigt. Men vi taler 30-40 år frem i tiden. Tiden er løbet fra drømmen om, at man kan løse et problem med den slags snuptagsløsninger. Det, jeg siger nu, er ikke baseret på forskning, men jeg tror, at det vil have nogle ulemper i forhold til miljøet og mange andre ting.

Hvis der var en tunnel, ville du så bruge den?

– Ja, altså det ville jeg da nok. Jeg har en kone i Italien, så jeg rejser ret meget. Og det har jeg dårlig samvittighed over, så jeg prøver at reducere mit rejseri mest muligt. Jeg er begyndt at tænke på det, og jeg tror også at de unge gør.

– De unge har et andet syn på mobilitet. Jeg tror, der er meget generation i det her. En tunnelløsning trives rigtig godt blandt sådan nogle halvældre gamle gutter. Men jeg mener, at det der med at skabe vækst og udvikling ved at lave flere veje, det er fortid. Der skal nogle helt andre ting til, siger Jesper Manniche, og peger på et projekt, der i hans øjne vil dreje Bornholms skæbne i en helt ny retning.

Foto: Anette Vestergaard

Tusindvis af innovationsjobs 

Jesper Manniche betegner energiøen som en 100-års hændelse for Bornholm.

– Det er en ny bølge i økonomien og i samfundslivet, som Bornholm kan komme med på. Ikke på grund af møllerne, men gennem det, der kommer til at ske på land. Ambitionen om at blive verdens første 100 procent bæredygtige samfund, den kunne der være tusindvis af jobs og masser af tilflyttere i, siger han.

Hvilke arbejdspladser taler vi om?

– Det er ikke kun nye arbejdspladser, det er også omstilling af vores landbrug og vores transport. Jeg taler om de perspektiver, der kan komme som følge af eksterne investeringer. Det er alle de virksomheder, der kan komme, hvis man har nogle strategier for at udvikle et energi-innovationsmiljø på Bornholm. Vi skal have en ny færge, vi skal have noget nyt brændstof til den færge, det kan vi lave selv. Vi kan udvikle vores elnet, hvor en masse energivirksomheder kan komme på banen, som de allerede har gjort i 15 år, hvor man har brugt Bornholm til at afprøve forskellige energistyringsteknologier. Der er en erhvervspark knyttet til landanlægget, hvor der er synergieffekter i form af overskudsvarme og spildevandsressourcer, som man kan få til at spille sammen med fjernvarmesystemer og så videre.

Kommunalbestyrelsen skal bakke op

I Jesper Manniches øjne vil en energiø lægge grundlaget for et uendeligt innovationsprojekt, hvor der hele tiden kan udvikles nye aspekter i samarbejde med landbrug og industri.

– Et miljø for energi-innovation er gevinsten ved energiøen, hvor vi allerede har fået Baltic Energy Island og en række store aktører ovre fra. Ambitionen er jo, at Bornholm skal blive en energi-hub, i samarbejde med Åland og Gotland. Og det er der, fremtiden ligger for Bornholm, siger Jesper Manniche.

Kan kommunen løfte den opgave?

– Energiøen er en kæmpeinvestering, som man lægger i en lille landkommune, hvor der sidder to mand og laver det hele. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre uden opbakning fra statens side. Vi har ikke ressourcerne til at bygge sådan en infrastruktur op. Men Bornholm skal ønske det og kommunalbestyrelsen skal bakke op.