Det oplyser Bornholms Politi i en pressemeddelelse.
– For tilrejsende til Bornholm betyder det, at man primært ved færgeankomster fra Sverige og Tyskland i højere grad kan opleve, at politiet er til stede og udfører stikprøvevise kontroller, lyder det fra vicepolitiinspektør Hans-Henrik Dam i meddelelsen.
Torsdag aften udsendte Justitsministeriet en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at man fra dags dato vil kunne opleve grænsekontrol ved indrejse til Danmark.
"På baggrund af den seneste tids koranafbrændinger og udviklingen i det aktuelle trusselsbillede skærper politiet midlertidigt indsatsen ved de indre danske grænser," skriver Justitsministeriet, der forklarer, at det sker på baggrund af anbefaling fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).