I fremtiden er det ikke kun bilister, som risikerer en afgift fra en parkeringsvagt, hvis de ikke overholder reglerne.
Det fortæller DR Bornholm.
Trafikselskabet BAT er i gang med at uddanne vagterne til at tjekke billetter i busserne. Det sker for at forhindre snyd, og samtidig betyder det, at de kommunale parkeringsvagter kan få mere arbejde i de stille vintermåneder.
Parkeringsvagterne er allerede uddannet i konflikthåndtering.