Medie: Partier splittede om BAT

NOTITS | TRAFIK | 9. JUL • 09:35
NOTITS | TRAFIK | 9. JUL • 09:35

I sidste uge meddelte trafikchefen for BAT, Niels Rasmussen, at han stopper. 

– Jeg har stor respekt for det politiske niveau og det ansvar, som følger med, men den politiske detaljeinvolvering, tempo, beslutningsprocesser og prioriteringer har til tider gjort det vanskeligt at fastholde den nødvendige fremdrift og motivation, lød forklaringen blandt andet, da Niels Rasmussen meddelte sit stop. 

Og netop trafikchefens afgang har pustet liv i debatten om, hvorvidt Bornholm egentlig er bedst tjent med, at det er regionskommunen, der løfter opgaven med busdriften.

TV2 Bornholm har derfor spurgt samtlige partier og lister, om det er en god idé at arbejde for, at BAT i stedet bliver lagt ind under det regionale trafikselskab Movia.

Her stemte seks partier ja og seks partier nej.

Radikale Venstre, Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti, Moderaterne og Bornholm 360 synes, det er en god idé.

– Det er stadig kommunen, der har ansvaret for, at der er en offentlig transport på øen. Men hvordan den bliver skruet sammen, det må der være nogle fagpersoner, der skal løse. Derfor kunne Movia være interessant, siger Moderaternes spidskandidat, Kirstine van Sabben, til tv-stationen.

Kristendemokraterne, Socialdemokratiet, Fælleslisten, Enhedslisten, Liberal Alliance og SF siger derimod nej til, at der skal arbejdes mod, at BAT bliver lagt under Movia.

Det har i TV2 Bornholms undersøgelse kun været muligt at svare 'ja' eller 'nej' til spørgsmålet.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT