– Det var ikke min oplevelse, da jeg var der forleden dag, at der var mange andre biler, der kørte derned. Min oplevelse var, at man parkerede oppe ved den store parkeringsplads, og så gik man derned. Der var enormt mange gående, men ikke særligt mange biler, siger han.
– Men man kan da godt tage en snak om, om man synes, det fungerer godt, eller om man vil fordele trafikken på en anden måde.
Og når det koster 500.000 kroner at etablere og har øvrige driftomkostninger, kan pengene bruges anderledes. Det er også, fordi han ikke tror på, at det vil begrænse trafikken særlig meget.
– Jeg har selv været der, hvor der er de her målinger med p-pladstællinger. Og der, hvor der står "nul", tænker man, at det kan ikke passe, og så prøver man alligevel. Så jeg tror stadig, der vil komme trafik gennem byen, siger han og fortsætter:
– Står der én plads tilbage, vil mange også stadig forsøge sig med at tage den. Og hvis man bare lige skal ind i byen for at have en softice med familien, og det er det eneste, man skal, så forsøger man sig jo stadig med det. Så jeg er ikke sikker på, at man kan eliminere trafikken dernede.