Som tidligere varslet er det dog kun passagerer på dagens sidste to dobbeltture, der får fornøjelsen af at opleve den spritnye færge i fuld vigør, mens de første to dobbeltture sejles af Express 1.
Tirsdag oplyste kommunikationschef ved Bornholmslinjen, Jesper Maack, at formiddagen for Express 5 skal bruges på testsejlads efter reparationerne, som har stået på siden i lørdags.
– Det betyder, at Express 1 kommer til at sejle de to første dobbeltture i morgen onsdag den 3. maj. Forløber testsejladserne tilfredsstillende, indsættes Express 5 på de sidste to dobbeltture, fortalte kommunikationschefen til Tidende tirsdag eftermiddag.