Express 5 måtte have hjælp af slæbebåd

Express 5 blev udfordret af hårde vindstød i Rønne havn, som var dobbelt så kraftige som varslet. Video: William Sonne Kaalø
TRAFIK | Søndag 6. august 2023 • 19:59
Jesper Gynther
Journalist
TRAFIK | Søndag 6. august 2023 • 19:59

Bornholmslinjen er søndag aften udfordret af vinden. Express 5 skulle have ankommet i Rønne havn klokken 17.50, men grundet kraftige vindstød på op til 22 m/s måtte hurtigfærgen lægge sig over på krydstogtskajen, indtil den fik hjælp af sløbebåden Ursus.

– Den havde i svært ved at komme i det rigtige leje, for der var simpelthen meget voldsomme vindstød på op til 22 m/s. Altså næsten det dobbelte af, hvad prognoserne havde lovet. Så de valgte stille og roligt at trille over på krydstogtskajen, og så bestilte de en slæbebåd, fortæller kommunikationschef Jesper Maack.

Han fik en sms kl. 19.09 om, at nu ligger Express 5 til kaj, og at passagerne dermed kunne komme af borde med over en times forsinkelse.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT