Fra onsdag er der ikke længere krav om et EU-coronapas ved indrejse til Sverige. Det gælder for rejsende fra Danmark, det øvrige Norden og EU.
Det er blevet besluttet under et regeringsmøde i Stockholm mandag eftermiddag, skriver flere svenske medier og Ritzau.
Siden 21. januar har der været krav om et gyldigt EU-coronapas. Det kræver vaccination, tidligere infektion eller en negativ corona-test.
Beslutningen kommer efter, at regeringen i Sverige meldte ud, at de ligesom Danmark stopper med alle coronarestriktioner fra på onsdag 9. februar.