Direktør: Her ligger der store muligheder

En underskov af virksomheder og underleverandører nyder godt af aktiviteterne på Rønne Havn, slår direktøren fast. Han tror også på, havnens aktiviteter kan danne basis for nye uddannelsesmuligheder.

Lars Nordahl, som både er direktør for Rønne Havn og formand for den lokale afdeling af Dansk Industri, DI Bornholm, understreger, at den megen aktivitet på havnen i forbindelse med vindmølleprojekter i de senere år har givet masser af arbejde til lokale virksomheder, som understøtter de kunder, havnen har.

– Der er en underskov af virksomheder og underleverandører, der nyder godt af det. På den måde bidrager vi til at skabe værdi for Bornholm og det bornholmske erhvervsliv, siger han.

– Uden at jeg dog kan sætte tal på, hvor megen omsætning det skaber eller hvor mange personer, det involverer. Men det har i hvert fald en meget gavnlig effekt for virksomhederne, at vi har det aktivitetsniveau, vi har.

Hvis nu energiøen ved Bornholm bliver etableret, og I ikke kan være med der, fordi I er booket af andre, så siger man, at der dog også vil være 30 år, hvor den kræver service og eftersyn, er det noget, I så i givet fald kan bidrage til?

– Det er en af de ting, vi arbejder hårdt på. Vi vil helt klart gerne positionere os til at stå for den drift og det vedligehold, der følger med, så Rønne Havn vil gerne lægge bygninger og areal til det. Det kræver ikke så meget rent arealmæssigt, de vil typisk skulle etablere et varehus med nogle reservedele og en administrationsbygning, og det er nogle relativt små skibe, de skal sejle med frem og tilbage, siger Lars Nordahl.

– Det er ikke en kæmpe forretning for os, men det vil det være for bornholmske virksomheder, for det kræver teknikere og håndværkere, der skal ud på vindmøllerne, så de bornholmske virksomheder kan virkelig få et godt ben at arbejde på i mange år ud i fremtiden.

Er der i forbindelse med sådan en vindmøllepark simpelthen behov for, at man sejler ud på daglig basis?

– Ja, det ser vi for eksempel i Klintholm Havn, som er en lille havn på Møn, der er basehavn for Kriegers Flak. Der sejler de frem og tilbage hver dag. Så det er klart en fordel at ligge tæt på en vindmøllepark, for når man sejler ud med de små skibe, skal man helst være ude ved parken på en god halv times tid, for er der lidt hårdt vejr, nytter det ikke, at teknikerne er søsyge, når de kommer frem, for så er de ikke leveringsdygtige, siger havnedirektøren.

Nye uddannelser

Siden marts har du også være regional foreningsleder i DI Bornholm, og med den kasket på ser du vel også helt generelt energiøen som en supergod mulighed for Bornholm?

– Absolut, for her skal vi huske, at energiøen ikke bare er et vindmølleprojekt. Altså et projekt, der skal producere strøm, som vi kan sende til nogle virksomheder eller private forbrugere. Energiøtankegangen er en helt, helt anden måde at tænke energiforsyning på i fremtiden.

– Ud over at man producerer strøm, er det et spørgsmål om, at man her kan bygge det op, så man også for eksempel kan bruge det som et test-site til forskning og til innovation og til at se på, hvordan man i højere grad i forbindelse med den grønne omstilling kan bruge det til at lagre energien eller omdanne den til brint, til metanol eller andet, der kan bruges, når vi skal væk fra de sorte brændstoffer.

– Der kan også være tale om forskning og uddannelse, som vi kan trække til Bornholm, og derfor har Danmarks Tekniske Universitet også udvist interesse for projektet. Vi kan få nye og styrkede erhvervsfaglige uddannelser til Campus Bornholm knyttet op på energiøen. Vi kan også kigge ind i erhvervsturisme, altså i delegationer, der kan komme og se på projektet, siger Lars Nordahl.

– Det er også derfor vi i rammen af Baltic Energy Island gerne vil udbygge det gamle elværk i Rønne, så man kan bruge det som besøgscenter. Der er dertil en masse ting i forhold til overskudsvarme, som man eventuelt kan bruges til landbrug, til dyrkning af grøntsager, måske til drivhuse og så videre.

– Hele tankegangen i forhold til energiøen er en helt, helt ny måde at tænke energiproduktion på med de muligheder, der følger med. Derfor skal regionskommunen måske også se på, om man vil have en grøn energierhvervspakke, skabe nye erhverv på baggrund af overskudsvarme, helt grøn strøm og sektorkobling, og dermed også skabe varige arbejdspladser.

– Deri ligger en nøgle til nogle muligheder for Bornholm, som vi i fællesskab skal prøve at gribe og bruge til vækst og udvikling, det er meget, meget interessant, siger Lars Nordahl.

Rønne Havn som dronecenter

– Der ligger også en anden mulighed, som vi kigger på i forbindelse med Energiø Bornholm, siger direktør i Rønne Havn, Lars Nordahl.

– Og det er, at man nok vil begynde at benytte droneteknologi til at kontrollere vindmøllerne og eksempelvis tjekke vingeforkanterne. Der vil man i dag se en mand hænge ned langs vingen i en sliske, men i fremtiden kunne man i stedet benytte droner til den udvendige besigtigelse.

– Så jeg vil gerne arbejde for, at Rønne Havn kan blive en form for dronecenter, hvorfra man kan flyve ud til vindmøllerne. På den måde ligger der nogle bagvedliggende muligheder i forhold til at skabe andre typer af forretning på baggrund af de aktiviteter, der følger med. Det er vigtigt for Bornholm, og det er vigtigt for de bornholmske virksomheder.