Reparation i gang: Tredje dag med forsinket hurtigfærge

NOTITS | TRAFIK | 15. AUG • 12:33
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | TRAFIK | 15. AUG • 12:33

Express 5 sejler i øjeblikket med cirka 20 minutters forsinkelse på Ystad-ruten, fortæller Bornholmslinjen. Det er tredje dag i træk, hurtigfærgen ikke kan leve op til sejlplanen, fordi den kun kan bruge tre af sine fire hovedmotorer.

Hurtigfærgen er blevet tilset af eksperter fra motorproducenten Wärtsila, og udskiftning af en havareret pumpe er i gang.

– Det er blevet besluttet samtidig at lave en motor-rengøring indvendig, som vil være overstået i løbet af i dag, fortæller kommunikationschef Jesper Maack i Bornholmslinjen.

Derfor forventer rederiet, at Express 5 er tilbage på fire motorer lørdag morgen og dermed klar til weekendens fyldte afgange på grund af Wonderfestiwall.



FÅ ABONNEMENT