Brandfareindekset er en prognose, der viser den forventede risiko for, at naturbrande kan opstå og sprede sig.
Kategorien "høj" dækker over, at antændelse ved glød eller mindre flamme "vil kunne forekomme".
– Nu har varmen meldt sig over Danmark, og den ser ud til at blive her i noget tid. Man skal derfor huske at bruge naturen med omtanke, så vi ikke ender med at få den brændt af, skriver Danske Beredskaber.
Man skal være ekstra opmærksom på ikke at smide cigaretskod fra sig i naturen eller i byerne, og så skal man bruge særligt indrettede pladser til bål og grill i naturen, lyder opfordringen.