'Med dampen oppe' til Balka: Tilbage med blomstrende lyng og tusindvis af fugle

Fra Nexøs gamle jernbanespor til Balkas blomstrende lyng og tusindvis af rastende fugle – en sensommer-vandretur fyldt med historie, natur og udsigter.

Overskriften har jeg ”lånt” i Svend Lund Petersens bog om bornholmske Jernbaner.

Damplokomotiverne kørte på Bornholm mellem 1900 – 1968. Bagefter blev de fleste strækninger lavet om til populære cykelveje, det skete også for strækningen fra Nexø - Balka.

På denne vandretur følger vi således udturen fra Nexø den snorlige cykelvej til Balka. Hjemturen går langs kysten med blomstrende hedelyng, øens længste skanse og mange tusinder rastende fugle.

Hvor: Turen udgår fra havneområdet ved Netto i det sydlige Nexø. Her er kun en times parkering, på sideveje i nærheden må man parkere længere. Herfra følger man cykelvejen mod syd til Balka. Der er identisk med den nedlagte jernbanerute.

Derefter følger man vejen mod havet og Balkas børnevenlige badestrand. Ved den store parkeringsplads følger man vejen mod venstre, forbi den private lille havn og fortsætter ad cykelstien mod højre indtil en mindre sti langs kysten fører tilbage til udgangspunktet i Nexø. Samlet er turen på fire kilometer. Den er bedst om eftermiddagen. Med solen i ryggen ses fuglene bedst. Medbring også en kikkert.

De bornholmske Jernbaner

Meget kort, mere kan læses i ovennævnte bog.

Øens første jernbane med damplokomotiv åbnede året 1900 på strækningen Rønne – Nexø. Året efter åbnede der en skovtursbane fra Aakirkeby til Ekkodalen, stationen er i dag privat beboelse.

Året 1913 startede Rønne- Allinge Jernbaneselskab A/S, af hensyn til turisterne blev endestationen i Sandvig kaldt Hammershus. Endelig åbnede i 1916 Almindingen – Gudhjem Jernbaneselskab A/S, stationen i Gudhjem blev tegnet af arkitekterne Kay Fisker og Aage Rafn.

I 1934 blev de tre selskaber slået sammen til De Bornholmske Jernbaner, kaldt DBJ. Da der i 1950'erne kom konkurrence fra biler og lastvogne, kørte færre med toget, jernbanerne kørte med underskud.

I året 1952 lukkede Almindingen – Gudhjem-banen, året efter nedlægges Rønne – Sandvig, og i september 1968 kørte det sidste tog mellem Rønne – Nexø. Eller også var det modsat.

Vandreturen starter bogstaveligt talt 'med dampen oppe'

Fra udgangspunktet i Nexø følger man hurtigt cykelvejen gennem skoven mod syd.

Efter en kilometer gåtur ses mod venstre et stort åbent område med blomstrende hedelyng. Det er den nordre del af balkalyngen, området mod kysten ses senere på turen. Man fortsætter derfor hurtigt mod Balka til den gamle stationsbygning. Derfra følges vejen ud til kysten med den fine badestrand. Ved den store p-plads med offentlige toilet følges kørevejen mod nord.

Man passerer den lille private havn og kort efter fører en cykelvej mod højre til Nexø gennem den store åbne hede med blomstrende lyng.

Den kaldes for Balka Lyng.

Området er Nordeuropa østligste sandstens hede. De vandrette lag af sandsten samler regnvandet, der har derfor aldrig været dyrket. Naturligt kom der hedelyng. For at det flotte område ikke skulle ende som skov med selvsåede træer, har man indhegnet det og udsat får og geder. Lyngen blomstrer august - september. Flere steder ses små stenrøser fra jernalderen. De har en tragtformet forsænkning i midten ligesom et krater. Tidligere troede man, gravene var styrtet sammen, årsagen er dog en senere udgravning.

Lange Skanse

Kort efter fører en mindre sti mod højre ud til kysten med en meget lang skanse.

Den kaldes derfor Lange Skanse og er 600 meter lang. Den er øens længste forsvarsskanse. Nogle mener, den blev anlagt i jernalderen til forsvar mod sejlende fjender. Andre mener, den er fra 1400-tallet, men skansen blev brugt under svenskekrigene i 1600 og englænderkrigen i 1800. Flere steder ses spor af gamle kanonbænke.

Mellem skansen og havet ses på strandvoldene bevoksninger mange kvan. En stor skærmplante man allerede i vikingetiden dyrkede som køkkenurt. På de samme steder vokser også den giftige skarntyde, der er dødeligt giftig. Måske skulle man nøjes med kun at nyde synet.

Vildtreservatet Nexø Sydstrand

Kysten mellem Balka og Nexø består af flade sandsten, der skråner svagt ud til havet.

Derfor samler kysten meget tang, der ofte lugter fælt. Der lever til gengæld mange små smådyr og insekter i tangen, som giver livsbetingelser for et meget rigt fugleliv. Området er derfor fredet som vildtreservat. Der må ikke fiskes fra kysten, og ophold på de flade sandsten er forbudt. Samtidig skal medbragte hunde være i kort snor.

Når man vandrer nordpå ovenpå skansen, bemærkes de tiltagende mange fugle. Der er især mange ænder, gæs og svaner. Samt skarver, fiskehejrer og et væld af måger. Fra slutningen af juni – september raster også mange nordiske vadefugle under deres træk mod syd. Hele efteråret raster store flokke pibeænder, bramgæs og andre gæs langs kysten.

Fugletårn og hus med overdækkede borde og bænke

Når man har rundet pynten, ses endnu flere fugle.

Samt et fugletårn hvorfra man kan overskue de mange fugle. Når stedet er fint til iagttagelse af fugle, skyldes det lokale forhold, man ser ikke det store antal fugle, som man ser i det sønderjyske vadehav. Selv om arterne er de samme, ses fuglene bedre fra stien eller oppe fra fugletårnet.

Strandskader, ryler, klirer og regnspover

Fra fugletårnet ses nogle sorte og hvide fugle med røde ben og næb.

Strandskadernes røde næb ligner en rød gulerod. Mindre flokke af ryler tuller rundt på tangen ved fugletårnet. Der er flere arter, de store islandske ryler har endnu den røde yngledragt.

Islandske ryler flyver langt

Islandske ryler yngler langt nordpå, også på den russiske tundra.

Herfra trækker de nonstop mod det sønderjyske vadehav og lander totalt afkræftede. Her må de være en måned for at spise og øge vægten til den næste lange rejse, der også er nonstop til Vestafrika. Rejsen tilbage er samme rute.

Når fuglene også kan ses andre steder, skyldes det klimatiske forhold, regnvejr og storme får fuglene til at nødlande uden for den normale rute.

Fra fugletårnet ses viber, præstekraver og særlig mange klirer, samt små nervøse mudderklirer med vippende haler, rødben, tingsmede, sortklirer og andre. De store brune vadefugle med langt nedadbøjet næb er regnspover. Nør de flyver, høres stemmen, hvis det er et blødt og melodisk kald, er det store regnspover, de små har en trillende stemme.

I august kan der ses mange trækkende terner. De slanke hvide langvingede fugle er fjord og havterner, der er også skrigende splitterner og små dværgterner. Hvis man er heldig, ses også store rovterner med rødt næb.

Hjemturen

Når man følger stien langs kysten mod Nexø, kommer man til byens første huse ud til kysten, her ophører stien langs kysten, men fortsætter som en snorlige cykelvej.

Kort efter er man tilbage i Nexø. Rigtig god tur, måske kan den kaldes en fugletur.