På noget lavere niveau har han kørt sig til en lang række store resultater, og i denne uge viste han igen sine evner ved at ende på podiet ved PostNord Danmark Rundt.
Niklas Larsen vil blive savnet hos det bornholmske cykelhold, som samtidig glæder sig over, at han har fået karrieren på ret køl.
– Da vi lavede en aftale med Niklas for snart et år siden, var det med en rytter, som savnede at køre finaler og vinde cykelløb igen. Landevejskarrieren var gået i stå på Uno X, men talentet var vi aldrig i tvivl om. Fra første dag har Niklas løftet vores hold - og holdet har løftet Niklas, skriver BHS-PL Beton Bornholm på Facebook.
– Mest af alt, så har Niklas fået gnisten tilbage i øjnene, og kører nu hvert cykelløb for at vinde det. Og det er lykkes rigtig godt i 2025. Niklas har leveret den ene topplacering og topperformance efter den anden fra marts til august, kulminerende med en samlet tredjeplads i PostNord Danmark Rundt i går.