De fire elbusser, hvoraf de første kom til Bornholm for knap et år siden, kører derfor kun cirka 50 procent af tiden - til ærgrelse for trafikchefen.
"Busserne kører cirka 50 procent af tiden i forhold til det, vi havde regnet med, hvilket er flere servicebesøg end hvad normalt er," skriver Niels Rasmussen i en mail til Tidende.
Senest har alle fire busser været taget ud af drift til service, og Niels Rasmussen forventer, at de to otte meter-busser kommer i drift i løbet af denne uge. Hvornår de to 12 meter-elbusser er klar til drift igen er dog stadig uvist, lyder det fra trafikchefen.
"I forhold til spørgsmålet om hvornår de kommer i drift igen, så sættes de kun i drift, når de er 100 procent klar til det, derfor kan jeg ikke komme med en konkret tidshorisont på, hvornår de er i drift igen, da vi jo løbende konstaterer nye tekniske fejl på busserne."