Ekspert om Express 1's nedbrud: Det bliver svært at gardere sig mod GPS-jammere

Umiddelbart kan maritim konsulent med speciale i hurtigfærger ikke forestille sig, hvordan man kan afmontere truslen fra GPS-jammere.

Hvis der er nogen, der af en eller anden årsag har lyst til at spænde ben for Bornholmslinjens eller et andet rederis færgesejlads, kan det blive svært stille noget op mod problemet.

Jeg forstår godt, at Søfartsstyrelsen
ikke tør give eksempelvis Express 1 tilladelse
til at sejle ud med et defekt GPS-system

Det vurderer Hans Otto Kristensen, som er civilingeniør og maritim konsulent med eget firma, HOK Marineconsult. Han er en af de førende eksperter inden for sejlads med hurtigfærger og har også gennem 10 år været professor på DTU. Han er endvidere Ingeniørforeningen i Danmark, IDA's maritime ekspert.

– Som jeg har sat mig ind i den problemstilling, så kan man dårligt nok undgå problemet med GPS-jammere, siger han.

– Umiddelbart kan jeg ikke se, hvad Bornholmslinjen skulle gøre.

Så vidt jeg forstår, kan man købe en velfungerende GPS-jammer for 2.000 kroner, men rederierne kan altså ikke gardere sig mod folk, der vil investere i sådan en for lave numre?

– Nej, jeg mener, det bliver er svært, måske umuligt at gardere sig 100 procent imod det problem. Men jeg skal også tilføje, at GPS-jammere ikke er min største ekspertise. Til gengæld ved jeg rigtig meget om AIS (Automatic Indentification System, red.) som blandt andet alle færger skal have, siger Hans Otto Kristensen.

GPS-signaler og jamming af dem er et ret kompliceret og komplekst område at beskæftige sig med, mener eksperten.

– Man har set problemer med jamming mange steder, for eksempel på det jyske motorvejsnet og i forskellige byer, siger han.

Uhyre vigtigt

At Søfartsstyrelsen i torsdags nægtede Express 1 at sejle ud af Rønne Havn med passagerer ombord uden et stabilt GPS-signal, har han fuld forståelse for.

Problemet i forhold til den aktuelle situation med Express 1 er således, at sådan en færge skal udsende AIS-signaler, som viser omverdenen, hvor skibet befinder sig, og AIS-transponderen benytter sig af GPS-datasystemet.

 

Det er ikke dyrt at ødelægge et GPS-signal

GPS står for Global Positioning System, som er et satellit-baseret system ejet og styret af det amerikanske forsvar, der kan benyttes til at positionsbestemme, hvor man befinder sig overalt på kloden, oplyser Wikipedia.

Firmaet Gumlo, som sælger signalforstærkere og repeatere, forklarer på sin hjemmeside, gumlo.dk, følgende om GPS-jammere:

En GPS-tracker jammes med en GPS-jammer, der kan jamme de 4 GPS-signaler, en GPS-tracker udsender. Det kan for eksempel være en GPS-tracker i en bil, båd, møbler eller andre dyre varer.

Med en GPS-jammer kan man nemt blokere for GPS-signalet, så satellitterne ikke kan finde GPS-trackeren. En GPS-jammer fungerer ofte på batteri og kan medbringes overalt.

Typisk er GPS-jammeren ikke meget større end en stor mobiltelefon forsynet med fire antenner. Der findes en del billige GPS-jammere på kinasider som aliexpress.com, men de er ekstremt ustabile og fungerer dårligt i en meget begrænset rækkevidde. Desuden fungerer de billige GPS-trackere kun på én frekvens hvilket slet ikke er nok.

Skal man have en ordentlig GPS-jammer skal man regne med cirka 2.000 kroner. 

AIS-systemet er et vigtigt hjælpemiddel i forhold til sikker skibssejlads, og at det er uhyre vigtigt, at det fungerer, oplevede man for eksempel i forbindelse med bruddet på søkablet mellem Bornholm og Sverige for nylig. AIS-data kunne nemlig identificere skibet, der lå lige over søkablet, da bruddet skete, og på den baggrund kunne man kontakte rederiet og sige: "I har været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt", forklarer Hans Otto Kristensen.

Ikke ufejlbarligt

– Det samme så man også, da det danske fragtskib Karin Høj blev sejlet ned i december, siger han.

– Da var det også AIS-data, der afslørede, at det britiske fragtskib Scot Carrier var den skyldige. Og da jeg så de data, kunne jeg også med det samme konstatere ud fra den måde, skibet sejlede på, at der formentlig var tale om en beruset kaptajn, der styrede det britiske skib. Så de AIS-data er altså hamrende vigtige og en fuldstændig integreret del af sikkerheden til søs, og jeg forstår godt, at Søfartsstyrelsen ikke tør give eksempelvis Express 1 tilladelse til at sejle ud med et defekt GPS-system. Man skal også tænke på, at AIS-signalet i stigende grad supplerer udkig og søkort, som man dog begynder at få i elektroniske udgaver.

AIS-systemet er dog ikke fuldstændig ufejlbarligt, fortæller Hans Otto Kristensen.

– Man har flere eksempler på, at skibe har modtaget signaler, som har fortalt besætningen, at skibet befandt sig 10.000 kilometer fra der, hvor det rent faktisk lå. Der har været fuldstændig groteske hændelser af den karakter, hvor AIS-systemet for eksempel ville placere et skib ud for Florida, selv om det rent faktisk befandt sig i havet nær Lissabon, siger han.