Konceptet vil typisk være at der læses en novelle og et digt højt i roligt tempo og med snakkepauser undervejs.
– Så har vi forberedt nogle spørgsmål, der kan åbne teksten, og så kan dem der er med byde ind med deres oplevelser af teksten, forklarer hun.
– Det kræver ikke noget forberedelse for dem, der har lyst til at være med. Man skal bare komme og have lyst til at opleve noget litteratur.
De guidede læsninger kan bruges i mange forskellige sammenhænge og til mange forskellige målgrupper, men denne gang er det helt åbent og alle kan deltage en enkelt aften eller flere.
– Vi håber at kunne formidle noget litteratur på en anden måde, til nogen, som måske ikke er vant til at snakke om litteratur, eller som bare har lyst til det, fortæller bibliotekaren, som er i forventning til at opleve en tekst i fællesskab med folk fra mange forskellige udgangspunkter.