Derfor kom der ingen købmand i Nyker

På trods af et langstrakt forhandlingsforløb endte der ikke med at komme en Min Købmand til Nyker. Det skete på trods af et stort arbejde fra lokale borgere, der formåede at samle over en million kroner sammen.

I Nyker var der i omtrent et år håb for, at der skulle komme en ny købmand.

I byen havde der ikke været en købmand siden 2017, da Lokalbrugsen lukkede. Faktisk var det den første supermarked, der overhovedet blev åbnet på Bornholm.

Derfor var der også stor glæde i byen, da der blev arbejdet på, at en Min Købmand skulle åbne i de lokaler, som Brødfabrikken havde købt.

Til et første borgermøde i 2024 om købmandsprojektet mødte rigtig mange personer op, spændingen var stor, og man blev enige om, at der skulle arbejdes på, at der skulle komme en købmand til byen igen.

Idéfolkene til købmanden var Brødfabrikken, der ejes af Michael Møller og Tommy Håkansson med flere, da de skulle finde ud af, hvad bygningerne skulle bruges til og havde et ønske om at støtte et lokalt projekt i Nyker.

Her fik de kontakt til Dagrofa, som i de seneste år havde åbnet rigtig mange borgerejede købmand – mest af alt som Min Købmand, som det var planen i Nyker.

Brødfabrikkens plan var fra start at lave en containerbutik, men den plan, overbeviste Dagrofa hurtigt dem om, var forkert, og at man skulle gå efter en borgerejet butik i stedet.

Dagrofas koncept var, at et nyt selskab skulle leje lokaler af Brødfabrikken. Der blev også længe arbejdet på at blive enige mellem Brødfabrikken og Dagrofa, som stod for forhandlingerne. Men i sidste ende kunne de ikke få enderne til at mødes. Derfor blev det meldt ud 7. april, at købmandsprojektet igen var lagt i graven.

Men hvad gik galt i processen, og hvorfor kunne de to parter ikke blive enige? Og hvorfor blev det i oktober meldt ud, at man fra Dagrofas side var sikker på, at der ville komme en købmandsbutik?

Tidende har fået indsigt i en del af korrespondancen mellem Dagrofa og Brødfabrikken. Den viser blandt andet, at Dagrofa undervejs i forløbet har skiftet mellem, hvor stor butikken har skullet være, at de ikke har besvaret spørgsmål fra Brødfabrikken, og at flere forskellige løsningsforslag til huslejen fra Brødfabrikken er blevet afvist.

Dertil har vi også set præsentationer og budgetter, der er blevet vist på borgermøder.

Tommy Håkansson fra Brødfabrikken har bekræftet oplysningerne overfor Tidende.

I følge Dagrofa er der en stor forskel på at eje og leje de bygninger, som en købmand flytter ind i. Foto: Holger Larsen

Pladskrav

En del af den første strid mellem de to parter stammede fra pladskravene til butikken i Brødfabrikkens lokaler.

For Brødfabrikken havde det fra start været meningen, at der skulle lejes ud til små og mellemstore fødevareproducenter i bygningen, og derfor tilbød de tilbage i juni 2024, at der kunne lejes 223 kvadratmeter til en købmand.

Her ville Brødfabrikken bekoste og renovere vægge, lofter, gulve samt facader, hvorefter inventar kunne indkøbes til en indflytningsklar butik.

En præsentation fra Dagrofa, som blev vist på et borgermøde, viste senere, at Dagrofas plan var en butik på 250 kvadratmeter. Så der var ikke den helt store forskel.

Først senere inde i forløbet ville Dagrofa ultimativt pludselig have en butik på over 400 kvadratmeter, og dette til en lavere samlet husleje end Brødfabrikken havde tilbudt de 223 kvadratmeter til – også selvom Dagrofa havde præsenteret en butik på et borgermøde, der var mindre - på 250 kvadratmeter. Det krav kom, efter at Brian Videbæk, der nu er direktør for Landdistriktsudvikling og Butiksprojekter i Dagrofa, overtog styringen af projektet, efter at Tonny Holm Jensen, der blandt andet havde været aktiv omkring Min Købmand i Østerlars, stoppede hos Dagrofa.

Der var også blevet drøftet en mulighed med en containerbutik, som blev spillet ind tidligt i forløbet, men for Brødfabrikken blev den hurtigt lagt i graven igen, da det netop ikke ville være en god løsning.

Dagrofa ville altså have en butik på over 400 kvadratmeter, og det stod de fast på. Det krav valgte Brødfabrikken også at komme med flere bud på.

Borgerne i Nyker kunne følge med i, hvor mange penge der var blevet tjent ind. Foto: Holger Larsen

Foto Holger Larsen

Husleje

Som en del af pladskravene skulle parterne også blive enige om en husleje.

På butikken for de 223 kvadratmeter ville Brødfabrikken ifølge den dokumentation, som Tidende har set, have 180.000 kroner – som dermed er 1,5 procent af en budgetteret omsætning på 12 millioner kroner. Det var det øverste for, hvad en købmand ifølge Dagrofas ’Butiksdrejebog’ skulle betale for den størrelse butik. Men deri ville Brødfabrikken også stå for renoveringen og bekoste denne.

Men da Dagrofa senere ville have en butik på over 400 kvadratmeter, tilbød de at betale en husleje på 160.000 kroner – som altså var under tilbuddet for de 223 kvadratmeter og tilmed med betydeligt mere plads.

I første omgang ville Brødfabrikken ikke være med til den mere plads – og ville som minimum gerne have 180.000 kroner i leje.

Det ville Dagrofa så ikke være med til. Derfor kom Brødfabrikken også med en anden løsning, der hed, at lejen på de 400 kvadratmeter kunne begynde på 160.000 kroner, hvor efter den over en femårig periode ville stige med 15.000 kroner om året – op til 220.000 kroner.

Heller ikke denne accepterede Dagrofa.

Derefter så det mere end almindeligt svært ud for de to parter at komme til enighed. Brødfabrikken kom med et sidste modbud – nede på de 160.000 kroner for over 400 kvadratmeter købmand, men hvor borgerne selv skulle renovere butikken gennem frivillig arbejdskraft.

På den måde var Brødfabrikken nede på 1,34 procent af en budgetteret omsætning på 12.000.000 kroner i husleje, men Dagrofa afviste igen.

Billedet er fra Dagrofas egen butiksdrejebog, som viser noget om, hvordan en købmand kan skrues sammen. Heri både med størrelse af butik, omsætningspotentialet, husleje og de investeringer, som skal foretages i den. Foto: Dagrofas Butiksdrejebog

Drejebogen

Netop de 1,34 procent af omsætningen, syntes Brødfabrikken, var et meget solidt bud. For i Dagrofas butiksdrejebog står der, at der for en butik på 400 kvadratmeter skal betales husleje på mellem 1,5-2 procent, så man er under den forudsætning, som Dagrofa beskriver.

Derfor troede Brødfabrikken også på, at enderne kunne mødes, men det gjorde de som bekendt ikke.

Eksempelvis modtog Brødfabrikken også svar fra Dagrofa på, at de ikke forstod butiksdrejebogen. Derfor bad Brødfabrikken om svar på det, som Dagrofa sagde, de ikke forstod, men det kom der angiveligt ikke noget svar på.

Dertil kom der også, at en butik på 400 kvadratmeter krævede en samlet investering på 2,5 millioner kroner. Men undervejs sagde Dagrofa, at der skulle samles 2,7 millioner kroner ind. Også det spurgte Brødfabrikken ind til uden at få svar.

Der var da også langt fra den million kroner, som borgerne i Nyker havde samlet ind, og op til de nu 2,7 millioner kroner, som dog var inklusiv tilskud fra Dagrofa samt midler fra flere fonde. Da borgerne rundede millionen 23. oktober, fortalte Tonny Holm Jensen, der dengang styrede projektet for Dagrofa, følgende til Tidende:

– De er i mål nu. Vi ved, at der kommer en butik. Vi går efter at åbne inden påske. Det er målet, sagde han dengang.

Der var så bare det, at parterne ikke var enige om lejeaftalen endnu, men på det tidspunkt var der altså stadig en tro på det.

Borgerne i Nyker kunne følge med i, hvor mange penge der var blevet tjent ind. Foto:Holger Larsen

Overskud

Der kunne da også være grund til optimisme i Nyker. For tidligt i processen blev det afklaret, at der var et solidt kundegrundlag for en købmand.

Som tidligere nævnt blev der budgetteret med 12 millioner kroner i omsætning, selvom det fra Brødfabrikkens egne beregninger – lavet ud fra butiksdrejebogen og det antal borgere, der bor i Nyker by og Nyker Sogn – var potentiale til at komme op til 17 millioner kroner.

Så der måtte man mene, at der ville være grundlag for en forretning. Især når man kiggede på det budget, som Dagrofa lavede ud fra første år med en købmandsbutik.

Her viste købmandsbutikken et overskud på 413.000 kroner. Det var både med løn til købmand og ansatte, lokaleomkostninger og meget mere, samt med en budgetteret husleje, som kun var 10.000 kroner lavere end det, som Brødfabrikken havde tilbudt.

Men på trods af overskuddet samt at Brødfabrikken tilbød lokaler til priser, som er indenfor det, som Dagrofa beskrev i deres butiksdrejebog, ønskede Dagrofa ikke at sige ja tak til aftalen, og til sidst endte de simpelthen med at lukke forhandlingerne ned. Derfor meldte Brødfabrikken 7. april ud i en pressemeddelelse, at de ikke kunne nå hinanden.

"Det er derfor med stor beklagelse, at vi efter lang forhandling må konstatere at Dagrofa og bestyrelsen i Købmandsselskabet i Nyker har afslået vores tilbud fra sommeren 2024, samt øvrige mulige løsningsforslag for at komme i mål med supermarkedsprojektet til borgerne i Nyker," skrev Brødfabrikken dengang.

Hos Brødfabrikken skrev de også i pressemeddelelsen om den måde, de blev mødt, når de stillede spørgsmål til budget, investering, kundegrundlag og mere til, var "meget arrogant" og "må konstatere, at dette ikke er et samarbejde værdigt".

Tommy Håkansson, der er medejer af Brødfabrikken, vil ikke kommentere oplysningerne og forløbet, men han vil gerne sende en tak til borgerne i Nyker.

– Vi fra Brødfabrikken vil gerne takke borgerne i Nyker for det store frivillige arbejde, som borgerne har lagt i projektet. Vi gik ind i projektet for, at der kunne komme en købmand til Nyker, men sådan skulle det desværre ikke blive, siger han.

Rigtig mange mennesker i Nyker mødte op til et borgermøde om den nye mulige købmand. Foto Nyker Købmand ApS

Dagrofa svarer

Tidende har også forsøgt at få en kommentar fra Dagrofa og direktør Brian Videbæk, der stod for de sidste dele af forhandlingerne med Brødfabrikken.

Det har ikke været muligt at få et interview med ham om oplysningerne, men han skriver følgende i en mail til Tidende:

"Vi har stor erfaring og succes med at åbne butikker med borgerinvolvering – formlen til succes ligger blandt andet i, at borgerne ejer ejendom og inventar og lejer det ud til købmanden. Lejeindtægten bruger borgerne til løbende at udvikle butikken. Langt størsteparten af butikkerne går godt, og vi åbner aldrig en butik, som vi ikke tror 100 procent på, for andet kan vi ikke stå på mål for overfor borgerne og den selvstændige købmand," skriver Brian Videbæk, direktør for Landdistriktsudvikling og Butiksprojekter i Dagrofa, og fortsætter:

"I næsten alle vores mere end 115 borgerstøttede butikker, ejer borgerne ejendommen. I Nyker er modellen derimod, at borgerne skal betale husleje til en udlejer. Dette ekstra mellemled øger kravene til butikkens omsætning og til borgerforeningens egenkapital. De ender har ikke kunnet mødes i Nyker, og som situationen er nu, kommer der ingen butik denne gang. Desværre. Det er både vi i Dagrofa og borgerne ærgerlige over."