Er svineindustrien i busken?

Er svineindustrien i busken?
Arkivfoto: Marine Gastineau
KOMMENTAR | DEBAT | Mandag 5. maj 2025 • 19:00
Af:
Henry Jespersen
rådgiver i landbruget
KOMMENTAR | DEBAT | Mandag 5. maj 2025 • 19:00

Vi skal kigge bredere.

 

Tidende bragte 30. april et læserbrev med overskriften ”Svineindustrien i busken”.

Der er i læserbrevet en kobling til den grønne trepart. Michael Stoltze har allerede svaret på aktiviteterne i den grønne trepart.

Den grønne trepart består af tre parter:

Staten og kommune, som skal levere finansiering og sagsbehandling

Landbruget, som skal levere arealer og reduktioner

De grønne organisationer, som leverer holdninger og synspunkter.

Minivådområder

I landbruget har vi siden 2018 arbejdet med etablering af minivådområder. Minivådområder er et af virkemidlerne til reduktionen i kvælstofudvaskningen.

Etablering af minivådområde skal igennem en proces med tilladelse til opførelse, godkendelse som projekt og godkendelse til tilskud til projektet.

Her på Bornholm har landmænd i svineindustrien for længst indsendt ansøgninger om at kunne etablere mini-vådområder. Ansøgninger rammer klippevæggen i Tejn med et donk. Ansøgninger kan sagsbehandles i 2026, måske 2027. Så landmændene i svineindustrien står ikke i busken. De er allerede i fuld gang med at tilpasse sig de nye vilkår.

Bredt sigte

Vi skal nok kigge bredere i landbruget. For landmændene i svineindustrien har fokus på kvælstofudledning og de omtalte minivådområder.

I den grønne trepart er hovedformålet reduktion i CO2 påvirkningen. Her er der to større virkemidler, nemlig vådlægning af jord med stort humusindhold og skovtilplantning. Her er der altså tale om store arealer, der tages ud af landbrugsdrift.

Når statens finansiering skal stå over for jord til vådlægning eller skovtilplantning, så vil det alt andet lige blive den dårlige og billige jord, der bliver tilbudt af landmanden til formålet.

Der er en vis tendens til, at landmænd i svineindustrien er på den bedre jord, mens landmændene i mælkeindustrien er på den ringere jord. (køerne er i vest-Danmark, grisene er i Øst-danmark)

Hvis prisen for jorden bliver det afgørende, så bliver det landmændene i mælkeindustrien, der kommer til af levere jord til vådlægning og skovtilplantning. Så hvis nogen er i busken, så er det også landmændene i mælkeindustrien.

Halvdelen af de bornholmske køer er inde i den ønskede grønne bølge. Så jeg tror, at den grønne trepart vil fjerne flere køer end grise fra Bornholm.

Omfanget

Målet i den grønne trepart er at udtage 15 procent af landbrugsarealet.

På Bornholm skal vi så udtage 4.500 hektar til vådlægning eller skovtilplantning. Det svarer til arealet inden for Rønne-Nyker-Vestermarie- Aakirkeby-Boderne-langs kysten til Rønne.

Da en del heraf allerede er optaget af nuværende skov og bebyggede arealer, så tager jeg lidt mere med mod Hasle.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT