Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er tiltag på vej i Allinge.
Ved Nordre Borrelyngvej og Tejnvej oplever man nemlig en så betydelig overskridelse af fartgrænsen, at center for miljø, plan og kultur vil prioritere hastighedsdæmpende tiltag, der skal inkludere en såkaldt byport og bump. En byport består klassisk af en byzonetavle suppleret med én eller flere visuelle eller fysiske foranstaltninger for at gøre opmærksom på, at man nu kører ind i en by.
Udover det omtalte tiltag i Allinge, foreslår embedsværket også byporte i hver ende af Bølshavn, hvor der igennem en årrække har været et stort ønske om tiltag fra byens borgerforening, og det samme gør sig gældende i Listed, hvor kommunen planlægger at placere et bump i hver ende af byen. Også ved Melstedgård vurderer man, at det bør prioriteres at igangsætte hastighedsdæmpende tiltag.
Nyt lyskryds andet sted
Er man stor fan af lyskryds og derfor er lidt skuffet over nyheden om, at det ser ud til at være droppet i Allinge, så er der dog et plaster på såret.