Flere tomme pletter i skovene

Naturstyrelsen er i gang med det, der kaldes skovning, hvor ikke-hjemmehørende træer fjernes for at skabe mere biodiversitet.

Hvis du bevæger dig ud på stierne i Rø Plantage, kan du finde områder, der er barberet for træer.

Det er Naturstyrelsen, der har ført kniven. De nu afskovede områder har nemlig været fyldt med Sitkagran, der kommer fra Nordamerika. Netop træernes hjemland er roden til, at de nu bliver fældet.

– Vi har importeret frøet fra træet, men alt den biodiversitet og de arter, der er tilknyttet træet, har vi ikke fået med os, siger Rasmus Munch Marcher, der er skovfoged i Naturstyrelsen.

– De eksotiske arter, der kommer fra andre steder end Europa, bidrager ikke ret meget til den danske biodiversitet. De optager plads fra danske arter og den biodiversitet, der er tilknyttet danske arter.

Naturstyrelsen har også været fuld gang med at rense skoven for de eksotiske arter i Blykobbe Plantage, og sidste år var det Almindingen, der stod for skud.

Når de uønskede træer er væk, skal der gøres plads til de hjemmehørende arter for at styrke biodiversiteten.

– Det kunne være skovfyr, eg, birk eller bøg. Så er der en kategori, der hedder potentielt hjemmehørende. De er arter. som vi har indført fra nærområder, for eksempel rødgran eller ahorn, forklarer Rasmus Munch Marcher.

I nogle af områderne, kommer Naturstyrelsen til aktivt at plante nogle andre arter på de ryddede områder. Andre steder vil der naturligt vokse hjemmehørende arter op, lyder det fra skovfogeden.

– I Rø Plantage, hvor vi er i gang med at skove lige nu, kommer vi nok til at lave suppleringsplantning med arter, som vi synes mangler, siger han.

Del af en større plan

Skovningen, som Naturstyrelsen er i fuld gang med på hele Bornholm, er et led i at etablere mere urørt skov i hele Danmark. Mere urørt skov har været et ønske fra flere siddende regeringer gennem tiden. Ad flere omgange er der nemlig blevet udpeget områder i den danske natur, hvor biodiversiteten skal sættes i fokus ved hjælp af urørt skov. Senest lød ønsket fra statsminister Mette Frederiksen, der fik en aftale i hus i 2020 om at udlægge 75.000 hektar urørt skov.

– I Naturstyrelsen har vi 210.000 hektar og bidrager så med de 70.000 hektar, der bliver urørt skov, siger Rasmus Munch Marcher.

Udover skovning, hvor man fjerner ikke-hjemmehørende træer, kommer Naturstyrelsen også nogle steder til at genoprette moser og vandhuller for at skabe urørt skov.

Hvad er urørt skov?

I urørt skov er der ikke kommerciel skovdrift. Træerne får derfor lov til at blive gamle og efterlade døde stammer, hvor blandt andet insekter og svampe trives. Andre træer vil vælte i storme og danne bosted for flagermus og andre dyr. Det øger alt sammen biodiversiteten.

I Naturstyrelsen forventer de, at der udarbejdes op mod 200 forvaltningsplaner om, hvordan den konkrete urørte skov forvaltes, inden 2025 slutter.

Kilde: Naturstyrelsen