– Der er en høringsfase nu her. Så skal rådet kigge på det talmateriale, der ligger til grund for det her, siger Jesper Maack.
Han forklarer, at Bornholmslinjen til september skal udgive en sejlplan med priser for 2024. Derfor er det standardprocedure, at en ny plan allerede bliver behandlet i foråret året inden.
– Vi lægger sejlplanen ud i god tid, så Bornholm og bornholmerne ved, hvad de skal regne med det kommende år, siger han.
På grund af en "eksplosiv stigning i oliepriser" og høj inflation ser Bornholmslinjen sig nødsaget til at hæve priserne, siger Jesper Maack.
Men det vil ikke komme til udtryk på den enkelte billetpris. Men derimod på andelen af billige og dyre billetter, lyder det fra kommunikationschefen.