Bilist trodsede afspærring ved havnen

Bilist trodsede afspærring ved havnen
Foto: William Sonne Kaalø
NOTITS | 2. SEP 2024 • 09:59
NOTITS
2. SEP 2024 • 09:59

En bilist besluttede sig fredag formiddag klokken 9.09 for at ignorere afspærringen på Munch Petersens Vej ved Rønne Havn og køre venstre om helleanlægget.

Men bilisten, der er en 31-årig mand fra Rønne, blev opdaget af Bornholms Politi, som hev bødeblok og saks frem.

Afspærringen er sat op ved lyskrydset, der forbinder vejen med Sverigesvej, hvor der er ind- og udkørsel fra hurtigfærgerne. Der er spærret, fordi det ikke er tilladt at køre i nordvestlig retning fra krydset - i retning mod Snellemark - på grund af vejarbejdet i forbindelse med udvidelsen af opmarcharealet.

Forseelsen kostede bilisten en bøde og et klip i kørekortet.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT