Omvendt får flyselskabet DAT ikke nogen direkte statsstøtte for at flyve på bornholmerruten. Dog har flyselskabet indgået en aftale med Region Hovedstaden og Bornholms Regionskommune om at sikre transport af patienter, prøver og personale fra og til Bornholm. Den del udgør omkring 15 procent af flyrutens passagergrundlag, men er, efter konsulenthusenes vurdering, en aftale om en mindre delmængde af et samlet behov, hvorimod en statsstøtteordning er knyttet til det samlede kapacitetsudbud på en rute.
DAT har flere gange fortalt i Tidende, at ruten til København er i en penibel økonomisk situation. Antallet af afgange og passagerer er faldet, og samtidig er priserne steget. Analysen estimerer videre, at driftsomkostningerne i forbindelse med at drive en dansk indenrigsflyrute kommer til at stige yderligere i de kommende år på grund af nye reguleringer inden for luftfart, og at en stor del af omkostningerne bliver pålagt billetpriserne. Analysen påpeger dog samtidig, at Bornholms Lufthavn, der er drevet af staten, de kommende år får 18,7 millioner kroner ekstra om året ud over grundbevillingen på 24 millioner kroner som følge af den politiske aftale om grøn skattereform. Det ekstra tilskud vil indirekte komme alle brugere af lufthavnen til gode, forventer konsulenthusene.
Analyse: Overvej statsstøtte
De skriver videre, at det, for at kunne fastholde en attraktiv flyrute, kan overvejes at afsøge mulighederne for en PSO (statsstøtte, red.)-ordning, hvor staten eller en anden offentlig myndighed medfinansierer flyruten på samme måde som færgeforbindelsen.