Her er kandidaternes bud på at vende den kriseramte økonomi

Jesper Dollerup Merved

Journalist

Fra skattestop og vækststrategier til forebyggelse, færre regler og flere tilflyttere. Tidende har bedt partiernes spidskandidater komme med deres konkrete bud på, hvordan økonomien kommer på ret kurs igen.

Det er ingen hemmelighed, at økonomien i Bornholms Regionskommune har det svært, men hvordan man får vendt kommunens dårlige økonomi?

Det har Tidende spurgt spidskandidaterne om og bedt dem komme med konkrete bud på, hvordan vi vender udviklingen. Det kastede en række forskellige forslag af sig, som du kan læse her.

Anne Thomas (S)

– Drop kortsigtede sparekataloger. Find langsigtede besparelser ved at investere i forebyggelse, færre regler, kortere sagsbehandling. Brug sociale investeringsfonde i højere grad. Sælg ejendomme. Søg bedre økonomiaftaler og udligning. Forøg vores skattegrundlag ved at være en erhvervsvenlig ø.

– Hvis vi kan tjene lige så meget i timen som gennemsnittet i andre landkommuner, vil vi have sikret op til 150 millioner kroner i kommunekassen årligt.

Benedikte Gyes (LA)

– Bornholms økonomi skal vendes med vækst – ikke skattestigninger. Vi skal modernisere driften, digitalisere sagsgange og konkurrenceudsætte opgaver, hvor det giver mening. Samtidig skal vi skabe nye indtægter ved at tiltrække virksomheder, iværksættere og flere tilflyttere.

– Bornholm skal være Danmarks grønne vækstlaboratorium – et sted, hvor man både kan tjene penge og passe på naturen.

Søren Brenøe (RV)

– På kort sigt vil vi tage ansvar ved at bremse op for udgifterne. Det kræver, at vi tør træffe de svære valg og prioritere benhårdt, så økonomien igen kommer i balance. Vi vil arbejde for en politisk aftale, der samler et flertal bag en langsigtet økonomisk genopretning, hvor ingen enkeltsager eller særinteresser får lov at vælte læsset.

– På længere sigt skal vi øge indtægterne ved at tiltrække 500 ressourcestærke familier til Bornholm. Det kræver investeringer i bosætning, uddannelse, erhverv og kultur – og en skarp fortælling om Bornholm som et sted, man vil flytte hen, engagere sig og blive. Vi skal gøre Bornholm til Danmarks mest attraktive og tilflyttervenlige ø.

Christian Froberg Dahl (K)

– At etablere en erhvervsstrategi hvor BRK i samarbejde med erhvervslivet agerer proaktivt og skaber dynamiske og attraktive tilbud for en nøjere udvalgt gruppe af virksomheder. Ved at gøre Bornholm til en stærk erhvervsregion skal vi øge skattegrundlaget og dermed gøre kagen større. Energiø-projektet er et centralt afsæt her.

Kirstine van Sabben (M)

– Bornholm er indrettet til mindst 42.000 borgere – men vi er langt fra det mål, og spørgsmålet er, om vi reelt tror på, det sker i den kommende valgperiode.

– Hvis vi skal udvikle øen, må vi bryde med “plejer” og prioritere kvalitet over kvantitet i de kommunale tilbud. Vi har simpelthen ikke råd til at have de samme tilbud spredt ud over hele øen. Får vi skåret det hele lidt mere til, vil der være et overskud til at forbedre de ting, der så er tilbage.

– Moderaterne ønsker en ny budgetmodel, hvor vi planlægger flere år frem og baserer prioriteringerne på en fælles vision, som kommunalbestyrelsen kan stå sammen om. Ansvarlig økonomisk politik betyder klare valg – ikke generelle nedskæringer. Et stærkt erhvervsliv er en forudsætning for Bornholms udvikling.

– Derfor skal kommunen være på forkant med lokalplaner, erhvervsområder og boligudvikling. Vi vil arbejde for et tæt samarbejde mellem kommune, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, så vi kan sikre den arbejdskraft, hele øen har brug for.

Jonna Nielsen (Fælleslisten)

– Det skal starte med, at kommunalbestyrelsen vedtager en vision for, hvad man vil arbejde med de næste fire år, her betyder økonomien en stor del, vi skal vende befolkningstilgangen, det handler om stabile helårsjobs, som er en forudsætning for Bornholms udvikling.

– BRK skal være aktivt opsøgende, udviklende og servicemindede i forhold til at understøtte flere arbejdspladser og nye virksomheder på Bornholm, Vi skal være mere erhvervsvenlige, prioritere sagsbehandling, etablere erhvervsområder og være mere opsøgende overfor nye virksomheder.

– Eventuelt have flerårige budgetter: Undgå kortsigtede lappeløsninger. Investere i forebyggelse: Sundhed, socialt arbejde og børneområdet giver store gevinster, når man handler tidligt.

– Styrk samarbejdet med borgerne og relevante organisationer ved borgerinddragelse i budgetprocessen: Når borgere og organisationer forstår de økonomiske udfordringer, kan de også bidrage med løsninger. AI skal bruges i centrene, hvor det giver mening og besparelser.

Niels Chresten Andersen (KD)

– Ved at prioritere langt mere fokus på tiltrækning af investeringer og finansiering udefra, styrke kommunens erhvervsservice, erhvervsfremme- og tilflytterindsats, samt oprette en central funktion i kommunen til at hente langt flere eksterne midler til kommunens anlæg og driftsområder.

– Det være sig fra EU-programmer, statslige og private fonde/puljer. Der er årligt mindst 50 milliarder kroner at byde ind på. Disse midler kommer ikke af sig selv, men forudsætter at kommunen prioriterer ressourcer til at udarbejde ansøgninger, indgå partnerskaber mm.

– Det er ressourcer, som kommunens centre ikke har til rådighed i dag efter mange års konstante sparerunder. Der skal investeres i trivsel, mindre sygefravær, kortere ventelister på så forskellige områder som PPR og byggesagsbehandling.

Andreas Grosbøll (SF)

– I første omgang handler det om at gå til kommunens budgetter på en anden måde. Vi skal væk fra sparekataloger, hvor man år efter år skærer tynde skiver af på en lang række områder, så mange ting ikke længere er bæredygtige.

– Vi skal prioritere langt mere, og vi skal investere i langsigtede løsninger. Vi skal mene forebyggelse alvorligt, vi skal prioritere vores dagtilbud, og vi skal understøtte recovery og rehabilitering.

– Det koster i første omgang penge, men vil medføre besparelser på sigt. Investeringerne skal finansieres ved administrative besparelser og besparelser på asfalt. Desuden skal vi etablere en erhvervsstrategi, der tiltrækker nye investeringer på Bornholms forcer: Udvikling af fødevarer, naturen og havet.

René Danielsson (DF)

– Mindre armbevægelser og langtidsholdbare investeringer på velfærdsområdet. Vi bruger alt for mange penge på anlæg. Og mange af de underskud som bruges til at debattere økonomi, er anlægsmidler som skubbes til højre, og dermed er med til at forværre ubalancen unødigt.

– I forhold til investeringerne på velfærdsområderne, så ved vi jo, hvad der driver udgifterne, hvis man gør det forkert. Det er mistrivsel blandt vores unge, og hele processen med at skabe et ældreområde, hvor folk er så selvhjulpne som muligt. Gør vi det forkert, så fortsætter den nedadgående økonomiske spiral, og vores super-dygtige personale risikerer at brænde ud.

Frederik Tolstrup (V)

– Vi skal have en genopretning. De sidste fire år er gået med budgetskred og kassetræk. Vi har brugt flere penge, end vi havde. Det sætter os i en meget svær situation nu.

– Vi bliver nok nødt til at lave besparelser. Vi skal have genoprettet kommunens økonomi, så tror jeg, vi i næste periode kan meget mere, end vi kan i dag.

Morten Riis (EL)

– Vi er nødt til at blive ved med at drive kommunen på en klogere måde; hjemtage opgaver, som kommunen i øjeblikket betaler private flere penge for at løse, end kommunen selv kunne løse dem for; effektivisere brugen af den kommunale bilflåde; og så er det naturligvis vigtigt til skabe gode vilkår for lokale initiativer, der giver afkast på og for Bornholm.

– Der er indsatser på den nationale dagsorden, som vi som kommunale repræsentanter for Bornholm er nødt til at skubbe på. Som vi har gjort to gange allerede, skal mandatet for KL’s forhandlere til de årlige økonomiaftaler være skarpere, og de skal langt tydeligere afspejle virkeligheden på Bornholm og i andre kommuner.

– Derudover forestår der en nødvendig revision af den kommunale udligning, hvor vi skal gøre opmærksom på de åbenlyse urimeligheder i den nuværende model, og endeligt skal regeringen presses til at tænke på mulighederne for at indføre en turismeskat eller ændre beskatningsreglerne af fritidsboliger.