Torben Ager: Opioider er mere udbredt på Bornholm

Torben Ager fra Antidote Danmark er bekymret for udviklingen på Bornholm. Sidste år oplevede han en rekordstor efterspørgsel på den modgift, som kan afværge en potentiel dødelig overdosis af opioider.

Ifølge fotograf og politiker Torben Ager er opioider blandt unge på Bornholm et større problem end direktør på Campus Bornholm, Inge Prip, ungerådgiver i Ungeporten ved Kommunen Johnny Bondorff og politikommissær Thomas Elsgaard i sidste uge gav udtryk for, i Tidendes artikel om opioider blandt de unge bornholmere.

Her udtalte parterne, at opioider er til stede på øen, men at de stærke smertestillende piller ikke i udtalt grad er et større problem.

Torben Ager er instruktør i Antidote Danmark, og er derfor ofte i direkte kontakt med både misbrugeren selv og de pårørende. Det kan godt være, at vi ikke har en opioidkrise på Bornholm, men hvis vi negligerer det, så får vi det. For vi har opioider på Bornholm, og vi har en del, udtaler han til Tidende.

Torben Ager har i årevis arbejdet med unge misbrugere, og var i 2020 med til at stifte Antidote Danmarks "afdeling" på Bornholm. Han har derfor en god fornemmelse af, hvordan det står til med brugen af opioider blandt de unge på Bornholm.

Antidote Danmark er en organisation, som formidler viden om modgiften mod en overdosis af opioider. Modgiften Naloxone er stadig et receptpligtigt præparat i Danmark. I Sverige har man valgt at gøre Naloxone til håndkøbsmedicin.

– I min tidlige ungdom var jeg selv misbruger. Efter mange år kommer jeg ud på den anden side og begyndte at arbejde med mennesker. Jeg arbejder med mennesker, som har dobbeltdiagnoser. Det er typisk folk, som både er misbrugere og har tilknytning til psykiatrien. Det har jeg arbejdet med de sidste 17 år, så det er en stor del af baggrunden for min interesse, fortæller Torben Ager.

Efter en række tragiske dødsfald i 2019 og 2020, hvor fire unge mænd, en af dem helt ned til 15 år, mistede livet til stoffer, heriblandt opioider, besluttede Torben Ager at involvere sig i sagen. Han kontaktede Antidote Danmark og fik hurtigt opbakning til at oprette en afdeling på Bornholm.

– Jeg kendte nogen af de unge gutter, som mistede livet tilbage i 2019 og 2020. Jeg har arbejdet med dem som mentor. Nogen på bosteder og andre på gaden. Så da vi mistede dem, tænkte jeg: ”Nu må vi simpelthen gøre noget.” Jeg tænkte, at hvis vi ikke kunne forhindre de unge i at tage stoffer, måtte vi i det mindste kunne redde liv. Jeg kom i kontakt initiativtageren for Antidote Danmark, Jakob Hartvig-Thomsen, som sagde: ”Jamen vi kommer bare til Bornholm”. ”Fedt!” svarede jeg, og så starter vi et samarbejde.

Daglig leder Michael Lodberg Olsen fra Antidote Danmark. Privatfoto

’Der stod folk og ventede på os, da vi ankom’

I samarbejde med daglig leder Michael Lodberg Olsen og sygeplejerske Tina Leth Hansen fra Antidote Danmark hang Torben Ager sedler op i dagligvarebutikkerne i Rønne og lavede et opslag på Facebook. Skønt annonceringen om gadearrangementet havde været relativt sparsom, mødte folk talstærkt op for at blive oplyst om det antidot, som kan redde liv i tilfælde af en overdosis af opioider.

– Vi arrangerede nogle oplysende events på byernes torve rundt omkring, som mødte helt vild opbakning. Der stod folk og ventede på os, da vi ankom. Det blev en kæmpe succes, lyder det fra Torben Ager og fortsætter:

– Der stod alt fra brugere selv, til kammerater, søskende og forældre til misbrugere, som ventede på os for at få oplysning om antidotet.

– Vi kunne hurtigt konstatere, at der var brug for mere. Så gjorde vi det igen, hvor vi var lidt mere organiserede og tog ud på FGU. Vi var ude på skoler, og generelt var vi rigtig bredt omkring.

– Vi begyndte at tale om, at jeg også skulle have et instruktørkursus. Det fik jeg, og siden sidste år har jeg så selv undervist.

Torben Ager har sammen med Antidot Danmark delt omkring 200 antidot-kit ud på øen. Både nattelivet og den enkelte bruger har fået udleveret et kit. Det består af to næsespray, der kan benyttes af en anden part på den person, som er mistænkt for at have taget for meget.

– Vi har mange antidot-kit ude. Samaritterne har kit, natteravnene har kit, nogle diskoteker har kit, og så er vi ude i miljøet hos stofmisbrugerne. Størstedelen af de 200 kit, som vi har uddelt på øen, omkring to tredjedele, er hjemme hos brugeren selv. Det kommer de jo ved, at folk selv efterspørger det.

En trist rekord

Efter begge næstespray i et antidot-kit er brugt, kan brugeren kontakte Torben Ager for at få ombyttet sit kit. Hyppigheden af ombytningerne er derfor et tydeligt udtryk for, hvor ofte det er nødvendigt at handle for at forhindre en potentiel dødelig overdosis.

– Jeg byttede et kit for 14 dage siden, fordi en aktiv bruger ringede til mig og sagde, at personen havde brugt begge næsespray i sit antidot-kit.

– Sidste år byttede vi 8 kit, hvilket vil sige, at der sidste år har været mindst 14 tilfælde, hvor en person var så tæt på at dø af en overdosis, at en antidot blev brugt. Det er desværre det højeste antal hidtil.

Dertil skal det siges, at mange brugere sagtens kan have benyttet en enkelt af deres to næsespray i deres antidot-kit og dermed ikke have behov for at bytte deres kit ud endnu. Det er også muligt, at en bruger kun har benyttet et ud af sine to næsespray, og derfor kan antallet af potentielle overdoser, hvor en antidot er blevet anvendt sidste år, alt mellem 14 og 50.

– Man skal altid ringe efter professionel hjælp og assistance, når man har været nødt til at bruge en antidot, også selvom vi ved, at det ikke altid sker, fortæller Torben Ager.

De langvarige konsekvenser

– Det, de unge ikke tænker over, det er, at respirationen bliver så sløvet af opioiderne, at hjertet i længden ikke får ilt nok. Hvis man så enten tager for meget eller også har taget noget andet, for eksempel drukket alkohol, så øges effekten. Det er en dominoeffekt, og til sidst stopper hjertet med at slå.

– Selvfølgelig er overdosis det værst tænkelige, der kan ske. Men der er også mange andre skader, der kan ske på kroppen efter en overdosis. For hver dødelig overdosis er der 20-25 ikke-dødelige overdoser. Det kan medføre hjerneskade, nedsat lungefunktion og alle mulige andre triste ting, som kan komme efterfølgende.

Opioider kan være mere udbredt, end man tror

– Det er jo korrekt, at antidot kun virker på opioider. Men der er ikke nogen indholdsfortegnelse på kokain for eksempel. Her på Bornholm har man oplevet, at der kan være metadon og fentanyl blandet i kokainen. Så falder man om, efter at man har taget kokain, kunne en antidot godt afhjælpe noget. Derfor er det vigtigt, at man tænker bredt.

– Jeg reagerer, fordi jeg gerne vil gøre op med fordommen om, at stofmisbrugeren ”bare” skal i afvænning og ”bare” stoppe med at tage stoffer. Det handler altid om meget mere end det.

Det er en tanke, der bør dyrkes noget mere, og det er formentlig også derfor, at mange mislykkes på afvænningscentrene. Man symptombehandler i stedet for at behandle roden til problemet.

Sygeplejerske Tina Leth Hansen fra Antidote Danmark. Privatfoto

’Det bliver sendt med pakkepost’

Hvor udbredt mener du opioider er på Bornholm?

– Vi ser, at de unge er mere risikovillige til at tage ting, som de ikke rigtig ved hvad er. De køber det over nettet, og så får de det sendt med pakkepost. Så modtager de en pose piller uden indholdsfortegnelse. Det er sindssyg farligt.

– Der er stadig gang i opioiderne, ud fra det som jeg ser og hører på gaden.

Hvordan tror du, at det kommer herover?

– Rigtig mange af de misbrugere, som jeg kender til, fortæller, at det aldrig har været nemmere. Man bestiller det via internettet, og så kommer det med posten. Enten direkte til en adresse eller til en postboks. På den måde undgår de unge at risikere alt muligt igennem Sverige og ved færgen, siger Torben Ager og fortsætter

– Det handler jo også om ressourcer. Selvfølgelig kan politiet ikke gennemsøge alle pakker, der bliver sendt med posten. Men det er bare den vej igennem, stofferne kommer herover.

– Der skete et skift i corona-tiden. Der begyndte det at blive sværere at transportere hash herover med alt den kontrol, som var ved grænsen. Så begyndte de her medicinske stoffer at komme frem.

– Det er nogle helt andre tanker, vi skal gøre os, hvis vi skal det her til livs. For vi kan ikke straffe os ud af det. Man kan ikke straffe folk for at have ondt i livet.

Hvad mener du, man skal gøre?

– Oplysning, oplysning, oplysning. Det kan godt være, at det er et lægemiddel. Men et lægemiddel, som bliver brugt forkert, kan jo være absurd farligt. Det skal vi turde at tale om, og vi skal gentænke den måde, vi anskuer det her på.

– Der er en stor del af misbrugerne, som bruger det her som selvmedicinering, og det er dér, vi skal lægge vores kræfter.

– Det er jo ikke fordi, systemet ikke vil, men det er uoverskueligt for de unge. Det er stadig et tabubelagt og stigmatiseret emne, som gør, at de unge har svært ved at række hånden ud og bede om hjælp.

– Opioiderne er noget af det farligste, vi har. Samtidig er det noget af det, som de unge tager lettest på, fordi det jo ”bare” er et lægemiddel.

– Gudskelov er vi nogle år bagud i Danmark i forhold til, hvad der sker i USA, hvor man har en decideret fentanyl krise. Der skal vi for guds skyld aldrig nogensinde hen.

– Det kan godt være, at vi ikke har en opioidkrise på Bornholm, men hvis vi negligerer det, så får vi det. Vi har en stor mulighed i at være bagud i forhold til København. Hvis vi er smarte, så kan vi lære af situationen derovre, så vi kan gribe det anderledes an her. For vi har opioider på Bornholm, og vi har en del.

Forebyggelse i stedet for symptombehandling

– Hvis jeg skulle ønske stort, så ville det være, at man sørger for at folk ikke har brug for at tage opioiderne for at selvmedicinere. Hvis man fjerner stofferne, så finder misbrugerne bare på noget andet. Jeg synes, at vi selvfølgelig skal have fokus på det, som ankommer til Bornholm. Meget af det er nemlig fremstillet ukritisk på et laboratorium, hvor der fyldes en masse andre ting i, som ender med at slå vores unge mennesker ihjel. Men på samme tid skal vi hjælpe misbrugeren med det, som problemet egentlig handler om. Det er vejen frem, lyder det fra Torben Ager.

Bente Houtved Rasmussen, oversygeplejerske ved Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital. Foto: Katrine Westh Sørensen

'Bevidsthedssvækkelse kan skyldes mange ting'

Bente Houtved Rasmussen er oversygeplejerske ved Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital. Hun mener, at man skal være forsigtig med at konkludere for meget ud fra antallet af brugte antidot-kit.

– Man skal huske på, at blot fordi de her kit er blevet brugt, så behøver det jo ikke nødvendigvis at være opioid forgiftning, de her mennesker har været forgiftet af. Der er skabt noget opmærksomhed om de her antidot-kit, og folk, som har dem liggende, har jo de bedste intentioner. Og selvom de pårørende har de bedste intentioner, så har de jo ikke den sundhedsprofessionelle tilgang til at kunne vurdere, om det ér opioider eller noget helt andet. Derfor holder folk sig måske heller ikke tilbage med at forsøge sig med den her modgift til opioidforgiftning, vel vidende at det kan ske at være fuldstændig virkningsløst. Er en person bevidsthedssvækket, kan det nemlig både skyldes sukkersyge, at personen har slået hovedet eller noget helt tredje.

– Jeg siger ikke, at der ikke er en stigning af misbrugere af opioider. Jeg siger blot at man ikke direkte kan sætte lighedstegn mellem antal anvendte kit, og antal opioidforgiftninger eller overdoser, lyder det fra Bente Houtved Rasmussen.

– Jeg synes ikke nødvendigvis, at det er en dårlig ide at prøve med et kit. Men langt de fleste er ikke vant til at håndtere bevidsthedssvækkede mennesker, og derfor har de også kun det meget korte introkursus fra Antidote Danmark at holde sig til. Men der kan som sagt være mange andre årsager til, at en person er bevidsthedssvækket. Det kan sagtens have noget med misbrug at gøre. Men det kan også have noget med fysiske sygdomme eller tilskadekomst at gøre.

– Hvis vi står med et menneske, som er bevidsthedssvækket, og vi ved, at personen ikke har været ude for en fysisk skade, så bliver den medicinske læge tilkaldt, så vi kan undersøge for mulige stoffer hos patienten.

Ifølge Torben Ager er det dog omvendt langt fra alle misbrugere, der er særlig glade for at være i kontakt med myndigheder så som hospitalsvæsenet. Derfor mener han, at der findes et store skyggetal, da mange misbrugere formegentlig ikke altid ringer til en ambulance efter en episode, hvor det er lige ved at gå galt.

– Vi tager aldrig blodprøver, medmindre politiet efterspørger det i forbindelse med kørsel i mulig påvirket tilstand eller lignende. Hos os er vi fuldstændig ligeglade med, om man har gjort noget, man ikke må. Det vi er interesserede i, når vi får misbrugere ind hos os, er at lægge den rigtige behandlingsmæssige strategi, så vi kan hjælpe patienten bedst muligt. Derfor screener vi kun ud fra en urinprøve for hash, kokain, opioider eller lignende, så vi ved hvilken behandlingssti, vi skal gå.