Telefonlinje er 'en kæmpe hjælp'

En telefonisk hjælpelinje er en stor støtte for bornholmere med psykiske diagnoser og deres pårørende, fortæller Sinds lokalformand.

Når man bliver syg på Bornholm, har man ikke altid samme muligheder som i resten af Region Hovedstaden. Det ved regionen godt, og blandt andet derfor er lighed i sundhed et fokusområde i det arbejde, der foregår på sundhedsområdet.

Et konkret eksempel er psykiatrien, hvor patienter og pårørende må klare sig med færre tilbud her på øen. I den sjællandske del af Region Hovedstaden er der fem psykiatriske akutmodtagelser, der modtager uvisiterede borgere, men på Bornholm er der ingen. Her er det kun muligt at komme i kontakt med Psykiatrisk Center Bornholm inden for normal åbningstid. Resten af døgnet dækkes psykiatrien af akutmodtagelsen på Bornholms Hospital.

Tidligere var Bornholm heller ikke omfattet af den fælles telefon, som de psykiatriske akutmodtagelser i Region Hovedstaden søsatte sidste sommer. Det ændrede sig i februar, hvor det også blev muligt for bornholmere at ringe til Fællestelefonen.

I de første fem uger blev opkald fra Bornholm registreret særskilt, og dataene blev brugt til at evaluere den indledende fase. Registreringen viser, at 10 opkald kom fra Bornholm i de første fem uger.

– Det starter stille og roligt, for nummeret har ikke været så udbredt. Vi har gjort vores fra Sinds side, og alle, jeg har snakket med, også vores egne medlemmer, tager imod det med kyshånd. Det er en lettelse for mange ikke at skulle via 1813, når de synes, de har det dårligt. Mange undlader at ringe op til 1813, fordi det er for besværligt. Så alt i alt er det rigtig godt set med bornholmske briller, siger lokalformand Bente Helms i Sind, der er landsforening for psykisk sundhed.

Kendskab til nummer

Kendskabet til Fællestelefonen blandt patienter, borgere og pårørende er en udfordring erkender Region Hovedstaden, som derfor arbejder på at udbrede det via hjemmesider, frivillige organisationer og diverse samarbejdspartnere. Det gælder for eksempel politi, kommuner, praktiserende læger, akuttelefonen 1813 og Bornholms Hospital.

– Vi har prøvet at udbrede nummeret via vores Facebook og andre steder, og jeg ved også, at det er formidlet bredt, både internt i regionskommunen og til de forskellige parter, der skal kende noget til det. Blandt andet politiet, som jo ofte er dem, der bliver hidkaldt, når man skal have kørt en borger til akutmodtagelsen på Bornholms Hospital. At man har den viden, at man kan tage kontakt og få spurgt ind, det er rigtig godt. Også fordi det kan forebygge indlæggelser og situationer på akutmodtagelsen, som ikke er nødvendige, siger Bente Helms.

Derudover er Fællestelefonen en kæmpe hjælp for folk med psykiske lidelser og deres pårørende, fordi den er bemandet med folk med psykiatrisk faglig viden, fortæller hun:

– Det giver borgere, som har psykiske diagnoser, eller som kan komme ud i noget som pårørende, muligheden for at ringe til nogen, de nok oplever at have mere tillid til, fordi de ved, hvad folk snakker om. De behøver ikke at forklare sig så meget, og det er en kæmpe hjælp og en kæmpe støtte, når man har det psykisk dårligt.

Lydhørhed fra regionen

Manglen på en psykiatrisk akutmodtagelse på Bornholm smitter også af på forhandlingerne om næste års budget i Region Hovedstaden.

Sidste år satte social- og psykiatriudvalget gang i et arbejde for at finde ud af, hvordan psykiatriske patienter på Bornholm kan få tilbud af samme kvalitet som i resten af Region Hovedstaden. Arbejdet skal munde ud i konkrete forslag til at styrke kvaliteten af den akutte psykiatri på Bornholm, og Venstre har foreslået, at regionsrådet sikrer, at der er penge til at føre disse forslag ud i livet.

– Det er glædeligt set fra vores stol, også fordi vi, i al beskedenhed, har været med til at skubbe på og har nævnt alle steder, at man bør kigge på en psykiatrisk akutmodtagelse på Bornholm eller noget, der kan erstatte eller supplere det, man har i forvejen, siger Bente Helms.

Hun tilføjer, at hun oplever stor lydhørhed fra regionen, og at hun taler med regionsrådsmedlemmerne Carsten Scheibye (V) og Leila Lindén (S), som også er med til at skubbe på.

– Ved at man gentager det i de kontorer derovre og i de politiske samlinger, så rykker det også, siger Bente Helms, som også fremhæver socialdemokraten Susanne Due Kristensen som en god bannerfører for Bornholm på dette område.

– Hun kender også indgående de bornholmske forhold, engagerer sig og siger tingene højt, siger Sind Bornholms formand.

Formand Bente Helms fra Sind Bornholm beskriver det som en kæmpe hjælp, at bornholmere med psykiske lidelser kan ringe til fagpersoner på Fællestelefonen. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen