Stor undersøgelse: Hver fjerde bornholmer har symptomer på stress

Den Nationale sundhedsprofil udgav lokale tal for regioner og kommuner onsdag i sidste uge. Den mentale sundhed vil være at finde på dagsordenen på Bornholm, da mange er præget af dårlig mental sundhed.

Stil nogle bornholmere op på række, og tæl dem så. En, to, tre, du har stress. En, to, tre, og du har stress. Hver fjerde bornholmer har symptomer på stress ifølge den nationale sundhedsprofil. I sidste uge blev de regionale og kommunale tal udgivet fra profilen. På landsplan har det store emne været danskernes mentale sundhed. Sundhedsprofilen, der udkommer hvert fjerde år, viser en stigning blandt borgere, der døjer med ensomhed, stress og depressive symptomer.

De kommunale tal viser, at hver fjerde bornholmer har en såkaldt "høj score på stressskalaen". Selvom det stadig er lidt under regionsgennemsnittet, der ligger på 30 procent, er det stadig høje tal. Hos formanden for social- og sundhedsudvalget René Danielsson (DF) er det faktisk fløjtende ligegyldigt, hvordan Bornholm klarer sig i forhold til andre. Det handler om Bornholm selv.

– Jeg kommer aldrig til at stille mig tilfreds, så for mig at se, er det ikke interessant at sammenligne med andre kommuner. Det er interessant at se, hvordan vi udvikler os. Jeg har kun mulighed for at påvirke tingene på Bornholm. Bornholm har herlighedsværdi nok til, at det burde være det optimale sted at leve, men jeg ved godt, at vi står overfor nogle udfordringer, der gør, at den mentale sundhed kan være udfordret. Der skal jeg i hvert fald gøre mit for, at vi finder nogle løsninger, siger René Danielsson.

Han tror at stress opstår ved måden, arbejde er organiseret på. René Danielsson fortæller, at han vil kigge på, om han på sit ressortområde kan nedbringe stressen ved at omlægge vagter. De kunne eventuelt blive længere, og herefter har man mere fri. Der er flere muligheder, fortæller René Danielsson.

– Det er sådan nogle ting, hvor jeg tænker, om vi kunne tænke vores arbejdsliv anderledes. Jeg går også ud fra, at corona har givet andre arbejdsmuligheder, hvor man kan arbejde hjemmefra. Det kan være, at vi skal begynde at kigge på at bruge det på en fornuftig måde, siger René Danielsson.

Stress

Stress er en tilstand af fysisk og psykisk ubalance, som opstår, når ydre eller indre krav overstiger den enkeltes ressourcer. Længerevarende stress medfører mistrivsel og kan øge risikoen for en række sygdomme som hjertekarsygdomme og depression. Stress kan desuden forværre eksisterende sygdomme.

Kilde: Region Hovedstaden, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Ensomheden

En sag, der ligger den nye formand i sundhedsudvalget nær, og som han faldt over med et kig i tallene, er ensomheden. Lidt over hver 10. bornholmer er ensom. Selv om det i sig selv er et højt tal, så tror René Danielsson ikke, at tallet er retvisende. Han tror, at der er flere ensomme.

– Den ensomhedsdagsorden, vi gerne skulle have fokus på, der tror jeg ikke, at vi endnu har set toppen af problemet endnu, siger René Danielsson.

De 11 procent ensomme, der viser sig i undersøgelsen, er et ikke et fyldestgørende tal, mener René Danielsson. Der er nogle efterdønninger fra coronaen, som DF'eren godt kan frygte for.

– Jeg kunne godt have bange anelser for, at det har haft en større betydning for folk på 60 år og over. Det er jo relativt mange ensomme allerede. Jeg har en formodning om, at overvægten af de her mennesker sidder i mit udvalgsområde. Nogle har været endnu mere afskåret under corona, end de var før. Der tror jeg, vi skal finde nogle løsninger hurtigt. Vi skal forsøge at lave sunde sociale fællesskaber på tværs af grupper og aldre, siger René Danielsson.

Ensomhed

Ensomhed er en uønsket, subjektiv tilstand, der opstår som følge af en oplevet diskrepans mellem ønskede og faktiske sociale relationer. Alle oplever ensomhed fra tid til anden, for de fleste er det forbigående følelser af ensomhed udløst af bestemte situationer som overgange eller livsbegivenheder. Vedvarende ensomhed er imidlertid associeret med en øget risiko for sygdom og død.

Kilde: Region Hovedstaden, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Positive takter

Selvom andelen af mennesker, der lider af dårlig mental sundhed, er relativt høj, så er der andre ting i sundhedsprofilen, der tegner godt. De lokale tal fra sundhedsprofilen viser blandt andet, at antallet af alle bornholmere, der ryger dagligt, er faldet med fem procent. Sidste gang en sundhedsprofil blev lavet i 2017, røg 20 procent af bornholmerne dagligt. Det tal er faldet til 15 procent.

– Jeg synes, at det vi ser med rygningen, er positivt. Jo færre der ryger, desto bedre bliver folk også på mange andre fronter. Nu tilhører jeg selv en af de 15 procent, der ryger, men der er nogle indsatsområder, vi er nødt til at fokusere mere på de kommende år.

– Man kan sige, jeg glæder mig over de positive aspekter, der er i profilen. Jeg kan bare konstatere, at jeg ikke bliver arbejdsløs. Der er nok at tage fat på, siger René Danielsson.

Også andelen af storrygere (15 eller flere cigaretter om dagen) er faldet fra lidt over 10 procent til 6,8 procent. Rygeren René Danielsson glæder sig over, at andre bornholmere er lykkedes med at stoppe. Forhåbentligt kan han gå forrest i fortsættelsen af en bornholmsk rygestop.

Er du stoppet med at ryge ved næste sundhedsprofil om fire år?

– Det håber jeg, svarer René Danielsson på en sms med en dertilhørende smiley der smiler, men sveder anstrengt fra panden.

Rygning

Rygning er den risikofaktor, som har størst betydning for sygdom og tidlig død i Danmark. Ifølge den seneste sygdomsbyrderapport dør cirka 13.600 danskere af rygning

hvert år, og rygning resulterer i hhv. 58.000 og 38.000 tabte leveår blandt mænd og kvinder i Danmark. Al rygning er sundhedsskadeligt, og rygning skader hele kroppen. Jo længere tid en borger har røget, og jo mere han eller hun har røget pr. dag, des større er risikoen for negative sundhedseffekter. Rygning øger risikoen for mere end 15 forskellige kræftformer, og flere tusind kræfttilfælde i Danmark kan forebygges,

hvis forekomsten af rygning reduceres. Herudover øger rygning risikoen for blandt andet hjertekarsygdomme, kol og andre lungesygdomme, diabetes, mavesår, knogleskørhed, nedsat fertilitet blandt kvinder og impotens.