Pårørende: Det åbnede min verden

Pårørende: Det åbnede min verden
Det kan være en stor hjælp at tale med andre pårørende, når demens er en del af hverdagen. Foto: BRK
NYHED | 2. OKT 2024 • 15:30
Af:
Anette Vestergaard
NYHED
2. OKT 2024 • 15:30

Bornholms Regionskommune går sammen med Alzheimerforeningen om at styrke trivslen hos pårørende til mennesker med demens.

Alzheimerforeningen og Bornholms Regionskommune har taget et nyt skridt for at imødegå ensomhed hos pårørende og skabe et anerkendende fællesskab, hvor de pårørende kan dele erfaringer.

– Erfaringsudveksling kan være en uvurderlig støtte i en udfordrende tid. Alzheimerforeningen har det overordnede ansvar for projektet, og netværksgrupperne faciliteres af frivillige. Netop inddragelse af civilsamfundet er en vigtig sammenhængskraft for hele projektet. Sammen kan vi fremme trivsel og forståelse, så både pårørende og borgere med demens får en bedre hverdag, lyder det fra Louise Juel Pedersen, Centerchef i Center for Sundhed og Omsorg i Bornholms Regionskommune.

I gruppe eller en-til-en

I Alzheimerforeningen glæder direktør Mette Raun Fjordside sig også over samarbejdet.

– Pårørende kan få brug for at dele sorger og glæder med ligesindede, der kan sætte sig ind i hverdagen. Derfor er vi glade for, at Alzheimerforeningen nu har mulighed for at tilbyde netværk for pårørende i Bornholms Regionskommune, siger Mette Raun Fjordside.

I den nye indsats tilbyder Bornholms Regionskommune og Alzheimerforeningen blandt andet samtalegrupper for pårørende, hvor man kan sparre med andre i samme situation.

Grupperne samles digitalt eller fysisk, og man kan også blive matchet med en Ligeperson, hvis man ikke er klar til gruppesamtaler. Ligepersonen har været eller er selv pårørende til en Alzheimerpatient og kender til de dilemmaer og følelser, man står med. Mødet er ligeværdigt, fordi begge kan dele erfaringer og oplevelser med hinanden.

Plads til at dele historier

Laila Petersen, hvis mand har Lewy body demens, kan nikke genkendende til, at det gør en stor forskel at tale med andre i samme situation.

– Det åbnede min verden at møde ligesindede. Det at møde hinanden i forståelse, hvor der er plads til at dele historier og føle sig set og hørt, er det allervigtigste som pårørende, fortæller Laila Petersen.

Aktiviteterne er drevet af Alzheimerforeningen gennem frivillige gruppeledere og Ligepersoner, som har været på kursus ved Alzheimerforeningen.

Projektet har fået støtte Trygfonden i en treårig periode.

Følg debatten på facebook!
EN POLITISAG OM UOVERENSSTEMMELSER MELLEM ET KÆRESTEPAR FIK SENT LØRDAG AFTEN EN NOGET UVENTET UDVIKLING.EN POLITISAG OM UOVERENSSTEMMELSER MELLEM ET KÆRESTEPAR FIK SENT LØRDAG AFTEN EN NOGET UVENTET UDVIKLING.EN POLITISAG OM UOVERENSSTEMMELSER MELLEM ET KÆRESTEPAR FIK SENT LØRDAG AFTEN EN NOGET UVENTET UDVIKLING.EN POLITISAG OM UOVERENSSTEMMELSER MELLEM ET KÆRESTEPAR FIK SENT LØRDAG AFTEN EN NOGET UVENTET UDVIKLING.
FÅ ABONNEMENT