Natur og mandehørm er midlet mod disse lidelser

NOTITS | SUNDHED | Mandag 15. august 2022 • 13:30

Kræftens bekæmpelse på Bornholm tilbyder nu igen et forløb for mænd der har eller har haft kræft.

Forløbet kaldes "Sund i naturen – for mænd”, og grundlaget for forløbet er, at naturoplevelser og mandehørm kan bruges som et middel mod sygdom, stress og depression. Det oplyser Lene Borg fra Kræftens Bekæmpelse på Bornholm.

– Naturen hjælper deltagerne med at finde ro, slippe tankerne, at kunne være i nuet og samle energi og fokus og udveksle erfaring med andre mænd i samme situation, lyder det i en pressemeddelelse.

Forløbene kører seks tirsdage klokken 14-16 med start tirsdag den 30. august.

FÅ ABONNEMENT