Hospitalet i kamp mod sygefravær: En investering der lønner sig

Trods en gennemsnitlig stigning i antallet af sygedage har Bornholms Hospital de seneste par år arbejdet målrettet med at nedbringe sygefraværet, og særligt én afdeling har haft held med at få et sygefravær under regionsmålsætningen.

Sygefraværet på Bornholms Hospital er over de seneste par år steget fra 13,2 dage i januar 2019 til 16,6 dage i november 2022 – en udvikling, der ligner de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden.

Men man skal huske på, at de 16,6 dage er et gennemsnit over alle afdelinger, lyder det fra hospitalet.

– I nogle afdelinger er sygefraværet udfordret mere end andre, og nogle afdelinger er jo også ret små. Hvis der er få ansatte og én er syg, så bonner det ud med et højt procenttal, siger Tove Bech Kofoed, der er hospitalets arbejdsmiljøkonsulent.

De seneste to år har hospitalet med udgangspunkt i forskning målrettet arbejdet med netop at nedbringe sygefraværet med tiltaget 'Tilbage til arbejde', som har været støttet med midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

– Vi har haft held med at arbejde meget med langtidssygefraværet og få det nedbragt. Tidligere har det været omvendt, hvor langtidsfraværet fylder mere end det korte, fortæller Tove Bech Kofoed.

For når vi taler sygefravær, skelnes der mellem det korte og det lange.

– Det er mere håndgribeligt at arbejde med det lange, men det korte udfordrer driften mest, for der kan man ikke planlægge og dække vagter på forkant. Det er vigtigt at have fokus på det korte. Det har vi allerede, og det bliver særligt fokusområde i 2023, siger hun.

Den gode samtale

Helt konkret har tiltaget gået ud på at implementere nogle værktøjer i afdelingerne og klæde ledelsen bedre på, og der er dialogen et af de vigtigste redskaber.

– Forskning viser, at sygefraværet falder bare ved at tale om det, og det er så vigtigt, at der er en god og tidlig dialog mellem leder og den sygemeldte, og det gælder både ved langtids- og korttidssygemelding, siger Tove Bech Kofoed.

Helt konkret er der for eksempel på hospitalet blevet indført en regel om, at hvis en medarbejder har tre korte sygefraværsperioder inden for et halvt år, bliver vedkommende automatisk indkaldt til en samtale med sin leder.

– Det handler ikke om at tjekke, om du nu var syg, men om at se, om man kan gøre noget for at understøtte, at du ikke er syg så ofte. Er der nogle forhold der gør, at du bliver syg af at være her?

Og så er det også vigtigt at have fokus på de tilbageværende medarbejdere, fordi opgaveløsningen bliver påvirket, når kollegaer er sygemeldte.

– Sygefravær avler mere sygefravær, så det handler om at have nogle klare aftaler for, hvordan vi prioriterer opgaverne, når nogen mangler. Hvordan koordinerer vi? Hvordan får vi sikret, at vi holder pauser uanset travlhed?

Oplever du, at det virker?

– Jeg synes, det begynder at virke, men det bliver brugt i forskellig grad. Vi har også arbejdet meget med ledergruppen og haft kompetenceudvikling i forhold til 'den gode samtale.' Det er altafgørende, at man kan have en god samtale med sin medarbejder.

– Jeg bliver nogle gange mødt med, at folk spørger, om vi med 'Tilbage til arbejdet' presser folk tilbage, før de er klar. Må man nu ikke være syg længere? Selvfølgelig må man det, men forskning viser, at det er det bedste for arbejdspladsen og medarbejderen at have tilknytning for at komme hurtigt tilbage.

Akutmodtagelsen

Et af de steder, der har haft succes med at bruge værktøjerne og få nedbragt en del af sygefraværet, er på akutmodtagelsen på Bornholms Hospital.

Det fortæller Bente Rasmussen, der er leder af afdelingen og de 32 ansatte.

– Vores sygefravær ligger i et meget fornuftigt leje. De seneste seks-syv måneders sygefraværstal har hos os ligget under regionsmålsætningen på omkring 4-5 procent.

En opgørelse for månederne juli-november 2022 på akutmodtagelsen viser et niveau mellem 1,7 og fem procent.

Hvis man skal omregne procenterne til reelle dage, vurderer Bente Rasmussen, at det vil svare til et sted mellem nul og maksimalt syv sygedage per år per medarbejder.

Og det lave sygefravær gør, at de i afdelingen kan få driften til at fungere.

– Det gør, vores kollegaer og medarbejdere ikke bliver forstyrret på fridage og bliver kaldt ind for at dække en vagt. Det er med til at styrke trivslen og tilfredsheden.

Konkrete værktøjer

Bente Rasmussen og den øvrige ledelse har deltaget i de koncepter, der er blevet rullet ud på hospitalet med 'Tilbage til arbejde'.

– Vi er i en branche, hvor vi igen og igen står med patientforløb og oplevelser, der fylder i vores mentale rygsæk. Nogle gange får man for meget, for vi har med menneskeskæbner at gøre, især på akutmodtagelsen, og nogle gange udløser det et behov for at trække stikket. Der har vi haft held med at bruge nogle af de værktøjer og tanker og få dem udmundet i praksis, siger hun og understreger, at det har været en fælles indsats mellem hende, arbejdsmiljørepræsentanten og tillidsrepræsentanten.

Og de værktøjer er mange, fortæller hun og opremser et par stykker:

– Et punktummøde, som er en daglig debriefing, hvor man sætter punktum for vagten. Hvordan har man oplevet vagten og sine kollegaer?

Herudover er der også de automatiske samtaler ved tre korte sygeperioder inden for seks måneder, trivselsmålinger og en udviklingsplan, hvor man som medarbejder selv kan komme med forslag.

– Måske magter man ikke nattevagter, eller måske har man i en periode brug for at komme på en anden afdeling i nogle måneder.

Og så er der de refleksive gruppesamtaler i et rum med jævnbyrdige kollegaer og en coach med tavshedspligt.

– Så kan man give gas for, hvad man oplever af frustrationer og hindringer. Det har vi også fået mange gode evalueringer på, og vi arrangerer det videst muligt i arbejdstiden.

Seneste skud på stammen var ifølge Bente Rasmussen en temadag tilbage i november om de forskelle, der kan være på generationerne.

– Den ældste sygeplejerske, jeg har, er 72 år, og den yngste er 24. Et fokusområde lige nu bliver at have et blik for, hvad skal der til, for at de yngre generationer også får nogle helt nye ønsker med i deres arbejdsliv. De nye generationer tænker andre måder at arbejde på.

Hjælp fra kommunen

Særligt ved det lange sygefravær har afdelingen ifølge Bente Rasmussen haft god erfaring med den tese, at jo længere, du er fraværende, jo sværere er det at komme tilbage.

Og derfor har de i nogle tilfælde fundet hjælp hos kommunens fastholdelseskonsulenter fra jobcentret.

– De har stor erfaring med at skræddersy mødeplaner for den sygemeldte, og de er lidt medarbejderens 'advokat' og sikrer en hurtig tilbagevendelse. Når det handler om stress, så har vi haft mulighed for at benytte os af kommunens 1:1 psykologsamtaler, hvis der har været behov for det.

– Vi tager udgangspunkt i, at det er en samtale om jobbet og din funktion og om, hvad du kan på trods af sygdommen? Kan du være på job i en eller anden konstellation, så du stadig har tilknytning? Der er masser solid forskning for, at man faktisk kommer hurtigere tilbage, hvis du har en kontakt med arbejdspladsen. Det har vi gjort, det har vi haft stort succes med.

Overordnet set oplever Bente Rasmussen, at arbejdet fra organisationens og ledelsens side har været en investering, der har været rigtigt set.

– Det lønner sig, at man arbejder målrettet og ambitiøst med at nedbringe fraværet. Det bidrager til arbejdsmiljøet, og det er nemmere at rekruttere og fastholde de gode medarbejdere, vi har.