Forfatter, forsker og forsøgskanin: Immunsystemet er magisk

Bente Klarlund skrev sin seneste bog i Gudhjem sidste sommer. Men bogen har været undervejs i 40 år.

I april 2020, fire uger efter nedlukningen af landet, gav Bente Klarlund i et interview i Tidende et foreløbigt signalement af den nye ukendte virus, som i løbet af de kommende måneder skulle sprede sig over hele verden og lukke eller indskrænke basale hverdagsaktiviteter som arbejde og skolegang til et minimum.

Allerede dengang talte den nu 66-årige infektionsspecialist og professor om immunitet. Hun forudså en voldsom belastning af sundhedsvæsnet, advarede mod at isolation kan føre til mentale sundhedsproblemer og opfordrede folk til at holde sig så tæt på hverdagsrutinerne som muligt – i behørig afstand til andre.

Nu har Bente Klarlund skrevet en bog med titlen 'Dit helbreds bedste ven IMMUNsystemet', som udkom på Gyldendal 17. januar, og Tidende har igen sat hende i stævne, denne gang på redaktionen i Rønne og ikke i Bente Klarlunds hjem i Gudhjem. Hun ankommer til tiden, lettere forkølet.

Ramte du rigtigt, da du for snart tre år siden forudsagde, at pandemien kom til at ramme de fattigste hårdest?

Bente Klarlund nikker.

– Den har i hvert fald ramt dem, der var mest svækket og dem, der var ramt af sygdom i forvejen. Det gælder verden over. Jo dårligere helbred man havde, jo hårdere blev man ramt.

Ifølge Bente Klarlund er det immunsystemets vigtigste opgave at kunne skrue op og ned for styrken, når det er påkrævet. Den evne reduceres hos personer, der lever med en kronisk inflammation i kroppen.

– Hvis man får influenza eller corona, skal der reguleres op, for ellers går man til. Men man skal også kunne nedregulere igen. Kan man ikke det, er det selve immunsystemet, der slår en ihjel. Har man en kronisk inflammation, som man kan have, hvis man er overvægtig eller har diabetes, hjertesygdomme eller kroniske sygdomme, så kan man ikke få immunsystemet til at dæmpe sig igen. Så ender man med hvide lunger, hvor man ikke kan trække vejret.

En hyldest til grundforskningen

I dag er en stor del af den danske befolkning immun overfor corona. Over 80 procent er færdigvaccinerede og derfor er der er ikke rigtig den store opmærksomhed på virussen længere. Den afslappede holdning hos myndighederne har imidlertid også en biologisk forklaring, siger Bente Klarlund. Når man siger mutation i dag, tænker de fleste nok på mink. Men helt overordnet var mutationerne faktisk med til at gøre coronavirussen mindre farlig.

– Vi gik fra alfa og delta til omikron-virus, som ikke gik dybt ned i lungerne, og som ganske vist smittede enormt meget, men som ikke gjorde os særligt syge, siger Bente Klarlund.

Selv om det er for tidligt at sige helt farvel til corona, vil den erfarne infektionsekspert gerne benytte lejligheden til at slå på tromme for sine forskerkolleger verden over. For der blev travlt på laboratorierne, da pandemien blussede op, og ihærdigheden gav gevinst. Kort før jul 2020, altså under et år efter udbruddet, blev den første vaccine mod covid-19 godkendt i EU-kommissionen.

Kom det bag på dig at man opfandt en vaccine så hurtigt?

– Det kom bag på alle. Det er fuldstændig vanvittigt. Normalt tager det 10-20 år at udvikle en ny vaccine. Men corona-vaccinerne bygger på et helt nyt princip, den såkaldte RNA-vaccine, hvor man giver koden til at kroppen selv kan lave et protein, som så sætter immunsystemet i gang med at producere et antistof. RNA er nørdet grundforskning, som pludselig får en anvendelse, og vi skal have råd til grundforskning, for vi ved aldrig, hvornår vi får brug for den. Corona-vaccinen er en hyldest til grundforskningen, siger Bente Klarlund.

Hvornår bliver vi ramt af en ny pandemi?

– Det har jeg ingen forestillinger om, der kan gå ti eller 20 år. Men jeg er helt sikker på, at den kommer, jeg er helt sikker på, at mine børnebørn kommer til at opleve den. Jeg kan ikke forestille mig andet. Vi vil være vældig godt forberedt til en pandemi, der ligner den, vi lige har været igennem. Men ikke nødvendigvis godt forberedte til en luftbåren virusinfektion, der smitter på samme måde som mæslinger – hvor man bare ved at inhalere den samme luft vil have ti procents risiko for at dø, som man har set ved ebola. Den er vi ikke forberedt til at håndtere. Men der sidder heldigvis folk i WHO og i vores beredskaber, som er opmærksomme på den slags.

Den sværeste bog nogensinde

Bogen om immunsystemet blev skrevet hen over sommeren 2022 i Gudhjem. Men i virkeligheden har den været 40 år undervejs, siger Bente Klarlund. Hun har kredset om immunsystemet hele sit lægeliv. Først forskede hun i immunsystemets rolle i bekæmpelsen af herpesvirus. Som ung læge forsvarede hun sin doktordisputats, der handlede om nogle særlige immunceller – de naturlige dræberceller – og deres rolle ved behandling af kronisk leddegigt. Senere som infektionslæge forskede hun i immunforsvaret hos hiv-smittede, og siden har hun gennem sin forskning prøvet at forstå, hvad der sker, når immunsystemet går amok i forbindelse med alvorlige infektioner.

Du har for nylig udtalt, at immun-bogen er den sværeste bog, du nogensinde har skrevet. Hvorfor?

– Alle, der har arbejdet med immunsystemet, vil sige, at det er så komplekst, at det eneste, der er mere komplekst, er hjernen. Man synes, det bliver forkert, når man forsøger at forenkle det. Men man er nødt til at forenkle det, så jeg har været nødt til at lægge bånd på mig selv og skrive om de vigtigste ting, uden alle mulige forbehold og undtagelser. Læseren skal helst forstå magien i det; forstå, at der er enormt mange komponenter i immunsystemet, som skal spille sammen som et orkester. Bare en lille immundefekt i en celle eller i en lillebitte del af en celle, eller et stof eller et protein, der ikke fungerer, er nok til, at man kan få dødelige infektioner. Det synes jeg er ret fascinerende, siger Bente Klarlund og tager en slurk af en kop varm chokolade fra kaffeautomaten.

Hun er tydeligvis ikke på toppen, men når man har læst immun-bogen får man en større forståelse for, hvorfor der skal mere end lidt snue til at slå professor Klarlund ud. Afsnittet om hendes oplevelser som levende forsøgskanin i et forskningsprojekt (bringes her på siden, red.) giver lidt indsigt i det tankesæt, der gør professoren, der til daglig er travl leder af et stort forskningslaboratorium, til en efterspurgt foredragsholder verden over.

Fuldt hus i Gudhjem

Ved siden af videnskaben har Bente Klarlund mejslet plads ud i kalenderen til at være folkelig. Hun har haft sin sundhedsbrevkasse i Politiken siden 2010, og antallet af de såkaldte teaterforedrag vokser år for år.

Foredragene er ligesom bøgerne et værn mod tågesnak og selvbestaltede sundhedsguruer.

– Min plads er at give den forskningsmæssige baggrund, siger hun diplomatisk.

I efterårsferien holdt Bente Klarlund sit første foredrag i Gudhjem. Det var en ubetinget succes, siger Ralf Marcoux Skovgaard fra Gudhjemhusets bestyrelse.

– Der var fuldt hus. Folk stod i kø ude på gangen. Og hun gjorde det gratis, som en gave til byen, siger han.

Ralf Marcoux Skovgaard indrømmer, at han på forhånd havde forventet et lidt kedeligt foredrag om sundhed. I stedet hørte han om, hvordan deltagelse i frivilligt arbejde og mere personlige forhold som livssyn, optimisme og ærefrygt – herunder den særlige brusende følelse af henrykkelse, begejstring og betagelse – kan give et længere liv.

– Hun overrasker. Man tror, hun er tør, men der kommer mange dryp af humor undervejs. Det er imponerende, hvad hun kan få ud af så tørt stof, siger Ralf Marcoux Skovgaard.

Bente Klarlund fortæller, at hun bliver inspireret af de spørgsmål hun får, når hun er ude.

– Hvordan kombinerer man det med at holde to foredrag om ugen med at være chef for et forskningslaboratorium med 75 ansatte?

– Jeg har en stor bil og en chauffør, jeg selv betaler, der kommer og henter mig på Rigshospitalet om eftermiddagen. Så kan jeg arbejde på vej ud og sove på vej hjem. Når jeg kigger på min kalender, tænker jeg hold da op, det er for meget af det gode. Men det giver mig faktisk energi, jeg er glad for det. Det et er fantastisk at komme ind på et fyldt teater med et oplagt publikum.

De fleste professorer ville nok sige 'det har jeg virkelig ikke tid til'.

– Ja, men vi har et forskningscenter, som er støttet af Trygfonden, og det er også en del af det, vi har lovet, at give noget tilbage til samfundet. Og det er ikke kun ved at holde foredrag, men også ved at være på kommissioner og sparke noget viden ind i de beslutningsprocesser, der er i samfundet, siger Bente Klarlund.

Hun tømmer koppen med chokolade og rejser sig for at komme videre i dagens program. Hendes hvilepuls er højere end normalt, siger hun med en blanding af fortrydelse og tilfredshed. Pulsen stiger, når man er forkølet. Alt er, som det skal være, når immunsystemet er på arbejde.

 

Uddrag: Da Bente var forsøgskanin

Bente Klarlund er speciallæge i infektionsmedicin. På et tidspunkt, da hun arbejdede på Rigshospitalets epidemiklinik, blev hun interesseret i at forstå, hvad der sker i de tidlige faser af et septisk chok. Spørgsmålet var: Hvordan? En patient, der er i septisk chok, er angrebet af en kraftig inflammation og ligger måske i respirator med risiko for organsvigt. Tilstanden har en dødelighed på op til 50 procent. Det ville med andre ord ikke være forsvarligt at inddrage en i forvejen hårdt belastet patient i et medicinsk forsøg.

Bente Klarlund valgte derfor at springe til som forsøgskanin.

"En dag hoppede jeg i sengen på min egen afdeling og fik en kollega til at sprøjte en enkelt dosis E. coli endotoxin ind i min blodåre. Jeg var overvåget, så mine samarbejdspartnere kunne måle mit blodtryk og min temperatur og tage hyppige blodprøver.

Jeg tænkte først, at det så ud til at blive en afslappende dag. Så jeg satte mig op i sengen og gik i gang med at arbejde på min nye pc.

Og så skete det. Som lyn fra en klar himmel, præcis efter en time og 15 minutter, begyndte jeg at ryste. Jeg havde kulderystelser, som fuldstændigt mindede om dem, man får, når man er ved at udvikle feber. Jeg følte mig virkelig dårligt tilpas, havde udtalt sygdomsfølelse og liggetrang. Og så begyndte temperaturen at stige, og den nåede efter nogle timer 39,5 grader, hvorefter den langsomt faldt igen.

Epidemiklinikkens daværende chef, professor Peter Skinhøj,

kiggede ind med bekymret mine, og sagde: ”Nu har vi bekostet en lang, dyr uddannelse på dig, kunne du så ikke have valgt en yngre forsøgsperson?”

Men nej, det kunne jeg ikke. Jeg er vokset op med den tradition, der hersker blandt medicinske fysiologer:

Forskeren er selv den første forsøgsperson.

Det var ikke ligefrem behageligt at være forsøgsperson den dag, men sent på eftermiddagen var temperaturen tæt på normal, og jeg gik hjem og lavede middag til mine gæster. Jeg var i princippet ok, men træt og mat. Jeg var også meget glad. De foreløbige resultater viste nemlig, at forsøget var uhyre vellykket."

Bente Klarlund

Dr. med. Bente Klarlund Pedersen, 66, er infektionsmediciner og overlæge på Rigshospitalet samt professor ved Københavns Universitet.

I det daglige er hun leder af Tryg Fondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet med 75 tilknyttede studenter og forskere fra hele verden. Hun er desuden foredragsholder, klummeskriver og har sin egen sundhedsbrevkasse i dagbladet Politiken.

Bente Klarlund er forfatter til mere end 500 videnskabelige artikler og bøger og har modtaget en række priser for sin forskning samt Videnskabsministeriets Forskningskommunikationspris, Kulturministeriets Idrætspris og Rosenkjærprisen.

Bente Klarlund er blandt andet forfatter til Gå-bogen, Yngre med årene, Skridttællerbogen, Motion på Recept; Graviditet og Motion; Børn og Motion og 100 myter om vægttab og motion.