"En meget kompetent trænerstab, som skal stå i spidsen for klubbens hold i Københavnsserien, der i den kommende sæson skal etablere sig i Københavnsserien og spille med i den del af tabellen, hvor det er sjovest", melder Nexø Boldklubs formand også ud.
Skiftet kommer på trods af, at NB Bornholm i sidste sæson reddede livet i Københavnsserien med en stribe af sejre i en meget presset situation til sidst i sæsonen.
"Først og fremmest vil bestyrelsen sende en stor tak til Claudi Espersen, Magnus Borby, Maciej Reszkis og Alon Chaviv for det store arbejde, som de har udført i den netop afsluttede sæson, herunder ikke mindst for den fantastiske slutspurt med seks sejre i de sidste syv kampe, hvor det så allermest umuligt ud", skriver Anders Winther Jørgensen i Nexø Boldklubs pressemeddelelse.
"Det har til tider været en umulig opgave, hvor Claudi har stået alene med det store ansvar, og herfra skal der lyde en meget stor og ydmyg tak for indsatsen", fortsætter han.