Tidligere NB-spiller skal opereres for hjernetumor

Tidligere NB-spiller skal opereres for hjernetumor
John Frederiksen i aktion for NB Bornholm. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
| 10. FEB 2021 • 17:45
Jesper Gynther
Journalist

10. FEB 2021 • 17:45

FODBOLD

Den tidligere færøske ungdomslandsholdsspiller John Frederiksen, der er født i Rønne og har spillet kampe for NB Bornholm, er blevet ramt af en chokerende og trist nyhed.

Den 25-årige frontløber er nemlig blevet diagnosticeret med en hjernetumor og skal opereres i denne uge.

Det oplyser bold.dk, som citerer det finske medie SK Urheilu.

– Jeg vil vinde denne kamp, siger John Frederiksen ifølge bold.dk til det finske medie.

John Frederiksen har tidligere spillet for HB Thorshavn og for de danske 2. divisionsklubber Fredensborg, Frem og Skovshoved, inden han i sommers forlod Danmark for at spille for den finske 1. divisionsklub Musan Salama.

John Frederiksen udtalte i forbindelse med skiftet, at den ambitiøse finske klub kan blive et springbræt til endnu større klubber i Finland – eller måske i resten af Europa. Musan Salama hører hjemme i byen Piro i det vestlige Finland.