Slut med Crossfit på Bornholm

Fra dags dato er der ikke længere Crossfit på Bornholm. Det skriver TV2 Bornholm mandag eftermiddag.
Foreningen Crossfit Bornholm ophører nemlig med at være en del af det amerikanske brand Crossfit efter en gebyrstigning på 33 procent har fået ledelsen til at trække sig fra gigabrandet.
Det svarer nemlig til en gebyrstigning på 30.000 kroner for boxen, hvilket ville svare til 100-150 kroner per medlem, og den regning er for høj, når man ikke er sikker på, om der sker noget lignende igen om får år, fortæller Alexander Frederik Voltov, som er indehaver af den bornholmske box, i en video, som er delt på Facebook.
Det betyder dog ikke, at man ikke længere kan træne på crossfit-maner, for han forsikrer, at træningen og fællesskabet i foreningens lokaler på Møbelfabrikken i Nexø ikke kommer til at ændre sig det mindste, selvom det fremover bliver uden navnet Crossfit.
I stedet vil boxen hedde The Box formerly known as, og det navn fremgår allerede på Instagram, Facebook og et spritnyt website.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration