De yngste deltagere var seks år, og de ældste var med i veteranklassen over de 30 år.
– Der var fuld gang i børnene, og der blev præsteret gode resultater, fortæller Helene Svendsen fra DGI Bornholms atletikudvalg.
Der var blandt andet to piger, der satte personlige rekorder i længdespring; Ellie Sonne (Viking) med et spring på 3,07 meter, og Carla Juhl-Sørensen (Viking) med et spring på 3,09 meter.
Adnan Sabanovic lavede en flot trekamp med et 80 meter løb i tiden 12,1 sekunder og et længdespring på 3,44 meter og et kuglestød på 5,28 meter.