– Selvom jeg kører, så går jeg alligevel tre-fire kilometer, hvis jeg gennemfører en hel bane, for man kører jo ikke ind på selve greenen, der går man jo ind, siger hun.
Tager på golfrejser
I det hele taget fylder golf meget i Sanne Meinertz' liv.
Udover at spille på banerne i Bornholms Golf Klub plejer hun også at tage på golfrejser sammen med sin ægtemand. Meinertz-parret har blandt andet taget på en måneds golfrejse til Spanien, hvor de spiller golf hver anden dag, mens de i løbet af de andre dage også får spillet bridge, som i øvrigt er parrets store vinterhobby, når golfbanerne er lukket.
Med på golfrejserne er i øvrigt parrets hund, som også normalt er med, når parret spiller golf hjemme på Bornholm.
Sygdommen skal ikke bestemme
Sanne Meinertz anbefaler desuden, at man spiller sammen med en anden, hvis man har nedsat lungekapacitet. Hun spiller selv parmatch med sin mand, hvor man skiftes til at skyde til den samme bold.
– Det er noget, der er rigtig godt, for så kan jeg nå at få luft imellem de slag, jeg skal lave, siger hun.
Er det sjovt for dig at spille golf, selvom du har en kronisk sygdom?
– Ja, for jeg finder bare ud af at gøre det på en anden måde. Men jeg bliver jo aldrig sådan en, der skal leve af det.
Så folk med kronisk sygdom behøver ikke føle sig skræmte fra at spille golf?