Nyt forpagterpar har haft held med sommeråbent

Nyt forpagterpar har haft held med sommeråbent
Søren André Hansen og Susanne Agger er glade for opbakningen fra især bowlingklubberne, som har trænet på livet løs i løbet af sommeren, selvom sporten normalt primært dyrkes om vinteren. Arkivfoto: Jacob Jepsen
BOWLING | SPORT | RØNNE | Lørdag 9. oktober 2021 • 12:55
Jesper Gynther
Journalist
BOWLING | SPORT | RØNNE | Lørdag 9. oktober 2021 • 12:55

Især bowlingklubberne har brugt hallen flittigt i sommermånederne, og nu håber det nye forpagterpar, at mange bornholmere vil holde julefrokosten i bowlinghallen.


1. juni genåbnede Bowlingcenter Rønne, som ellers havde været nedlukket siden før jul. Og selvom bowling normalt er kendt som en vintersport, så har der været god opbakning til at have bowlinghallen sommeråbent, fortæller Susanne Agger og Søren André Hansen, der er det nye forpagter i hallen.

Især bowlingklubberne Viking Bowlers og BBK 95 har været flittige brugere af hallen henover sommeren.

– Det er skønt at komme i gang igen, og klubberne har været gode til at støtte op om vores opstart. De har bowlet hele sommeren, som man ellers normalt ikke gør i bowlingklubberne, fortæller forpagterparret, der overtog forpagtningen den 1. juni, men som er særdeles velkendt i bowlermiljøet, da Søren André Hansen har været ansat som bestyrer af centret i seks år, og Susanne Agger har været medarbejder på stedet lige så længe. Susanne var desuden med til at opstarte BBK 95 i sin tid.

Den lokale klub BBK 95 er i dag i kamp for første gang i sæsonen. Foto: Jesper Gynther


Håber på mange julefrokoster

I dag er spillerne i bowlingklubberne igen at finde på banerne i bowlinghallen, da første runde af 3. division øst bliver spillet. De to bornholmske klubber møder BK Keglerne og Slagelse BC, og kampene forventes at være afsluttet klokken 16.30.

– Klubber kan ikke drive bowlinghal, for der er jo behov for andre gæster, hvis det skal løbe rundt. Men til kamp er der lukket af for andre gæster, så det er først efter kampene, at andre gæster må spille igen, siger Susanne Agger, der glæder sig over, at der allerede er mange bookinger for oktober.

– Vi satser også på en hamrende god vinter! Og i oktober er allerede er der allerede mange bookinger, og der kommer flere og flere, og så håber vi også på, at en masse julefrokoster vil blive holdt her, siger hun.

FÅ ABONNEMENT