Nyt ASG-tiltag for de små

NOTITS | SPORT | NORDBORNHOLM | Torsdag 9. februar 2023 • 06:27
NOTITS | SPORT | NORDBORNHOLM | Torsdag 9. februar 2023 • 06:27

Et nyt tiltag er på vej for de yngste idrætsudøvere på Nordbornholm.

Det er Lars Christiansen fra badmintonafdelingen, der lægger ud med et nyt tilbud til de mindste: Miniton.

Miniton er badminton for de yngste, der skal lære spillet gennem leg og spiltræning, og der er i første omgang tale om en forsøgsordning, inden sæsonen slutter.

Bliver træningen en succes, vil man starte op for alvor i september.

Der trænes efter planen i Nordlandshallen lørdage fra 10.30 til 11.30, men der er en betingelse, der skal opfyldes, før initiativet sætts i gang: Der skal bruges to frivillige eller flere, der kan være medansvarlige på træningsdagen sammen med Lars Christiansen.

"Ellers kan ASG Badminton ikke løfte opgaven", lyder det i opslaget.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT