Nyt akademi har fået en flyvende start. Måske kan det redde fremtiden for bornholmsk fodbold?

Nyt akademi har fået en flyvende start. Måske kan det redde fremtiden for bornholmsk fodbold?
– Der er sindssygt mange gode spillere. Specielt i U12 og U14-årgangene. Og der er også rigtig mange gode folk rundtom i klubberne, som støtter op om akademiet. Jeg har kun mødt gode folk, når jeg har spurgt om hjælp, så det er dejligt, at der har været samarbejdsvillighed i stedet for, at man spænder ben. Jeg har kun mødt positivitet omkring det faktisk, siger Mathias Jensen. Foto: Berit Hvassum
FODBOLD | BORNHOLM | ABONNENT | 12. SEP 2021 • 07:30
Jesper Gynther
Journalist
FODBOLD | BORNHOLM | ABONNENT
12. SEP 2021 • 07:30

58 spillere har indtil videre tilmeldt sig Bornholms Fodbold Akademi for at få ekstra træningstimer. – Jeg gør det her for bornholmsk fodbolds skyld, ellers frygter jeg, at vi hverken har rejsende senior- eller ungdomshold om fem år, fortæller akademiets stifter

 

– Det kan godt være, I kommer til at se dumme ud de første 20 gange, men det er okay. Vi øver os.

Ordene kommer fra Mathias Jensen, som er i gang med at vise seks U14-spillere, hvordan man laver dobbelt husmandsfinte. Drengene lytter intenst til den erfarne træner, som tidligere har trænet Rønne fB og RIK i Københavnsserien gennem seks sæsoner.

– Nu skal vi lave sparkeøvelser, men I skal ikke bare skyde! I skal have en plan med det, I laver, siger han lidt senere i det timelange træningspas, som finder sted på banerne i Aakirkeby torsdag eftermiddag.

Træningen i akademiet foregår altid i mindre grupper eller som individuel træning, da det giver bedre mulighed for at give grundig feedback til hver enkelte spiller. Foto: Berit Hvassum

Seks gange så mange tilmeldte

Træningen foregår i regi af Bornholms Fodbold Akademi, som Mathias Jensen stiftede tidligere på året, og som efter sommerferien er kommet rigtig i gang. I akademiet kan ungdomsspillere mellem ni og 16 år få ekstra træningstimer udover de træninger, som de får hos deres klubber. Og interessen har været stor.

– Det er blevet meget større, end hvad jeg lige troede på. Da jeg åbnede det, regnede jeg med, at der ville være 10-12 spillere, og lige nu er vi 58, siger Mathias Jensen, som selv står for langt de fleste af træningerne bortset fra målmandstræning.

Det bliver til rigtig mange timer. I morgen har jeg for eksempel fem træningspas af hver en times varighed, men man kan jo ikke få fodbold nok

Mathias Jensen, fodboldtræner og stifter af Bornholms Fodbold Akademi

Træningerne foregår enten i mindre grupper eller individuelt – og det er bevidst. Meningen med træningerne er nemlig, at der skal være mulighed for at give hver enkelt spiller mere opmærksomhed, end de kan få i klubtræningerne, hvor der typisk er mellem 10 og 20 spillere.

– Når der er 10 eller 12, så kan man godt lave en træning, men man kommer ikke ned specifikt i forhold til, hvordan de skal vende foden og deres krop. Så det her synes jeg er rigtig optimalt, siger Mathias Jensen, som derfor godt er klar over, at hvis interessen fortsætter med at stige, kan man ramme et punkt, hvor akademiet ikke kan rumme flere spillere.

– Der skal være kvalitet i det, vi laver, så jeg vil ikke oprette hold, hvor vi for eksempel er 15, for så bliver det kvantitet i stedet for kvalitet. Hvis vi skal være flere, så er det, fordi vi opretter flere hold med seks spillere i hver, og så er det så mig, der skal finde mere tid. Eller finde flere trænere, siger han.

Den negative udvikling skal vendes

For nogle var det lidt en overraskelse, da Mathias Jensen tidligere på året meldte ud, at han nu ville starte et fodboldakademi på Bornholm, for han er mest kendt for at være seniortræner, hvilket han da også stadig er, da han er cheftræner for Hasle IF's hold i Bornfiber Ligaen.

Men ifølge den 33-årige træner, som har en lang række træneruddannelser på sit cv, giver det god mening at bruge tid på at træne ungdomsspillere. Ikke mindst for Bornholm.

– Det bedste svar, jeg har, er, at jeg gør det for Bornholms fodbold, siger han.

– Jeg er nemlig bange for, at hvis vi ikke gør noget på Bornholm, så har vi ingen rejsende hold om fem år, som spiller mod hold ovrefra – hverken i ungdom eller senior. Og det synes jeg vil være sørgeligt, siger Mathias Jensen, som konstaterer, at Bornholm allerede op til denne sæson gik fra at have to hold i Københavnsserien til kun ét.

Hvorfor er det vigtigt, at man spiller mod hold ovrefra?

– Jeg synes, bornholmsk fodbold skal på landkortet, og det skal også højere op end Københavnsserien. Jeg synes, det vil være superærgerligt, hvis Bornholm ikke har et rejsende hold, der kan matche resten af landet. Jeg synes, det vil være totalt sørgeligt.

– Helt fra 1960'erne har vi jo altid haft hold, der ligger i Danmarksserien, divisionerne, og hvis man ser på tabellerne i dag, så tror jeg faktisk ikke, at Bornholm har været dårligere stillet nogensinde i senior eller ungdom, end vi er lige nu.

– Og det bliver man nødt til at tage seriøst, for hvis man ikke gør noget, så kan vi ende der, hvor vi bare ikke er gode nok til at spille mod andre end os selv, og det, synes jeg, vil være superærgerligt, siger han.

Se skudøvelse og hør, hvilke råd Mathias Jensen giver til de unge akademispillere.

Spillerne skal træne mere

Løsningen på nedgangen for bornholmsk fodbold er, at ungdomsspillerne skal til at træne mere, end de gør i dag, mener Mathias Jensen, og det er der, fodboldakademiet kan gøre en forskel.

– De unge spiller rigtig mange kampe, men de træner ikke nok, siger han.

– Der er nogle af de her drenge, som spiller tre eller fire kampe på en uge, for de skal både spille kampe for Elite Bornholm (overbygningsholdet, red.) og deres respektive klubber. Det gør, at de ikke får trænet lige så meget, som de gør på den anden side af vandet. Man bliver også bedre af at spille kampe, men man rykker ikke det, man skal i den alder, hvis man nærmest kun spiller kamp, siger han.

Typisk træner de bornholmske ungdomsspillere to gange om ugen i deres klub, men det er slet ikke nok, mener Mathias Jensen.

– Det bedste ville jo være, hvis de kunne få fire ugentlige træninger i deres klub. Det ville være lige så godt som det her. Klubberne er bare ikke gearet til at tilbyde fire træninger om ugen, fordi det ofte er en far, der kommer og låser op for nogle bolde, og hvor der ikke er noget løn i det. Så er det svært at hive fire hverdagsaftener ud af kalenderen hver uge, siger han.

– På den anden side af vandet træner de fire gange om ugen, men det er jo med deltidslønnede trænere, og så er det jo nemmere for en klub at gøre det. På Sjælland og Jylland har man økonomi i klubberne til at lønne ungdomstrænere, men det har du ikke herover. Det er det, der er forskellen, siger han og oplyser, at eksempelvis i Farum begynder spillerne allerede som niårige at træne fire gange om ugen.

Kan det ikke blive for meget for spillerne med alt det træning?

– Fysisk er det ikke noget problem, for vores træninger i akademiet er ikke hårde, for vi træner mere tekniske øvelser. Problemet for spillerne herover er mere, at de skal spille så mange kampe. Det er mentalt hårdt at sætte sig op til en kamp, og man bliver fysisk belastet på en anden måde, mens du kan træne teknisk i halvanden time uden at få sved på panden. Men træningen kan gøre, at du bliver bedre.

– Så på den måde er vores model med mange kampe og få træninger rigtig hård for spillerne, siger han.

Håber på vokseværk

Men hvad med Mathias selv? Er det ikke hårdt at skulle stå for så mange træninger, tænker du nok? Men det tager han i stiv arm.

– Det bliver til rigtig mange timer. I morgen har jeg for eksempel fem træningspas af hver en times varighed, men man kan jo ikke få fodbold nok, griner han og fortæller, at han efter denne akademitræning skal videre til Hasle for at lave aftentræning for seniorholdet.

Fordi han har startet akademiet, har han valgt at gå ned i tid som pædagog for udviklingshæmmede på Sandemandsgården i Rønne. Her arbejder han nu fra morgen til middag, og så har han eftermiddagstimerne fri til akademitræning.

– Jeg har også mange excel-ark derhjemme, så jeg har styr på, hvad de forskellige spillere har gået igennem af træninger, og der er jo meget at skrive ned, når der er 58 spillere. Det bruger jeg jo så weekenderne på.

– Jeg giver noget af mig selv, men jeg får også selv en masse igen, og jeg håber også, at Bornholm får noget igen, så man om måske fem år kan få noget udbytte af det, vi går og laver, siger han og forklarer, at han håber på, at akademiet kan vokse endnu mere.

– Akademiet er ikke der endnu, hvor vi kan lave det professionelt, men jeg kan jo håbe på i fremtiden, at man kan få lavet nogle samarbejdsaftaler med skolerne på øen, så man kan træne om formiddagen også. Det ville være det næste skridt, hvis man skulle tage det videre, for så kunne man gøre det ligesom i nogle af de store klubber.

– Men det er jo lidt ude i fremtiden, kan man jo sige, siger han.


Hvorfor er du med til akademitræning?

Victor Munch, 12 år:

– Jeg synes, det er fedt, fordi man kan gentage øvelserne mange flere gange. Når vi laver skud på mål, så får jeg mange flere skud. Det kan jeg godt lide. Og når jeg gør det forkert, så i stedet for bare at tage en ny, så får jeg ofte muligheden for bare at gøre det, indtil jeg gør det rigtigt.

Det her er ekstratræninger. Du har ikke følt dig totalt smadret?

– Nej. Jeg træner nogle gange seks gange om ugen. Jeg synes, jeg har det fint i min krop. I dag skal jeg først til akademitræning og så Elite Bornholm-træning bagefter.

Snakker du om akademiet med de andre spillere på dit Elite Bornholm-hold?

– Nogle gange snakker vi lidt i skolen om det. Min bedste kammerat taler om det nogle gange i skolen. Det kan godt være, man blærer sig lidt for lærerne, at man skal til akademitræning eller sådan noget.

Aske Green-Landin, 12 år:

– Det er fint. Man lærer en masse. Træningerne er mere om en selv, for han går ind og ser på den enkelte spiller, hvor man i en normal træning måske er 10-20 stykker.

Hvad har du rykket dig på?

– Det har måske været noget tæmninger eller sådan noget. Og hvordan jeg skal stå, når jeg får afleveret bolden.

Hvad fik dig til at tænke, at det her kunne være en god mulighed for dig?

– Det var min far. Han havde set det, og så syntes han, at jeg skulle gå til det. Han sagde, at jeg kunne prøve det et par gange, og hvis jeg syntes, at det var fedt, så kunne jeg fortsætte med det. Han tænkte, at hvis alle gjorde det, så skulle jeg måske også gøre det, så jeg ikke falder tilbage i forhold til de andre.

Er der så mange andre af dine kammerater, som er hoppet med på vognen?

– Nej, ikke så mange.

Er fodbold bare en fritidsinteresse for dig, eller tænker du, at det kan måske føre til et eller andet?

– Det ved jeg så ikke rigtig. Måske en blanding. Altså jeg spiller jo, fordi jeg synes, det er sjovt.

 


Forventninger fra forældre

Føler du, at du skal være ekstra på, for det er jo nærmest en vare, som folk køber hos dig?

– Jeg synes altid, at jeg har været rigeligt på, når jeg har været til træning. Men selvfølgelig skal forældrene jo gerne se, at deres børn er glade, når de tager derhen, og når de tager hjem.

– De skulle også gerne se, at de bliver bedre jo, så det giver sig selv, at der skal være et resultat bag, siger Mathias Jensen.

 


Piger i akademiet

Er der nogle piger med i akademiet?

– Ja, men kun to. Jeg troede faktisk, at det ville være større blandt pigerne, for pigefodbold er i fremgang, men der er kun to, der har tilmeldt sig.

– Den ene er til målmandstræning med drengene, og den anden har individuel træning sammen med mig, siger Mathias Jensen.