Med et 9 jern slog han de 165 meter mod flaget på green, bolden landede kort og hoppede et par gange og gik lige i hullet. Hole in One.
Det fortæller Allan Juhl fra Nordbornholms Golfklub.
Det perfekte slag fandt sted i forbindelse med den ugentlige torsdagsherreturnering med 56 deltagere, og der var forfriskninger fra den heldige og dygtige golfspiller til alle, der stadig var i klubhuset efter runden på New Course.
Præmien for et hole in one på golfbanen i Rø er en flaske gin fra Wild Distillery. Den overrækkes her af Kim Westh (tv). Foto: Allan Juhl