Lokal løber vinder Højlyngsløbet
Ann-Cathrin Hulgaard fra Tejn IF var hurtigst af alle kvinder til Højlyngsløbet, som blev afviklet lørdag.
Hele 67 kilometer skulle løberne ud på, da Tejn IF afviklede Højlyngsløbet med start i Sandvig og mål i Aarsdale.
Løbet følger Højlyngsstien, som er den meget populære vandresti på tværs af Bornholm, som blev indviet i 2020, og som blandt andet går igennem Hammeren, Almindingen og Paradisbakkerne.
Den hurtigste kvinde blev den lokale løber Ann-Cathrin Hulgaard fra Tejn IF, som kom i mål efter syv timer, 34 minutter og 19 sekunder. Det var næsten en time hurtigere end næsthurtigste kvinde, Malene Bertelsen.
Hos herrerne viste Anders Koogi fra Tejn IF sig også flot frem, da han gennemførte ruten på syv timer, 26 minutter og 49 sekunder, hvilket rakte til en flot tredjeplads. Den hurtigste mand blev Thomas Rabech fra Hvalsø løbeklub. Dermed blev løbsrekorden på fem timer og 30 minutter ikke slået denne gang.
Der var i alt 80 deltagere med i år, hvoraf de fleste deltog på den fulde distance. Der var også mulighed for at løbe maraton med start ved Borgedalshuset i Rø, halv maraton med start ved Bastemose og kvart maraton med start i Ølene. Desuden kunne man også både gå en halv maraton og en kvart maraton.
RESULTATER
67 km:
Mænd:
1. Thomas Rabech (Hvalsø løbeklub) 6:42:48
2. Esben Brandt Hansen (Club lion) 6:57:15
3. Anders Koogi (Tejn IF) 7:26:49
Kvinder:
1. Ann-Cathrin Hulgaard (Tejn IF) 7:34:19
2. Malene Bertelsen 8:41:30
3. Camilla Nielsen (Skovløberne) 8:41:30
40-45 km:
Mænd:
1. Anders Frøhlke (Solrød Strand) 5:19:41
2. Martin Maribo Larsen (Rimo) 5:44:21
Kvinder:
1. Camilla Buus-Kofoed (#runningbornholm) 5:27:35
20-25 km:
Mænd:
1. Nikolaj Blom (Viking Atletik) 1:54:36
2. Charley Prødel (ALOT) 1:55:55
3. Bjørn Truelsen (Viking Atletik) 1:56:36
Kvinder:
1. Stine Dalgaard Nielsen (Pedersker) 2:24:29
2. Pernille Kjøller 2:34:03
10-15 km:
Mænd:
1. Johannes B. Jessen (Strandløberne) 1:11:20
2. Martin Green Brandt (Arnager) 1:15:52
3. Knud Kofoed (ØB Atletik) 1:16:34
Kvinder:
1. Helle Vibeke Buus (ØB-Atletik) 1:36:35
2. Christina Cordua Thurmann (Viking Atletik) 1:54:18
3. Nanna Blom (Viking Atletik) 1:54:18
Se alle resultater på sportstiming.dk

NYT JOB
MEST LÆSTE


Röryggjuer
Kan bruges om en rød ko, tyr eller kalv med en hvid stribe langs ryggen. Man kan eksempelvis tale om ‘et röryggjut kraitur’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration