– I starten løb jeg det med mine forældre og min onkel. Vi løb alle sammen dengang, og nu er de her ikke mere. Nu er det kun mig, der er med. Men jeg bliver ved, siger hun og fortæller, at hun også har forsøgt at videregive glæden ved løbet til den næste generation i familien.
– Min søn har også løbet det en del gange, men han kan ikke i dag, for han og kæresten skal snart være forældre om 14 dage, så de har nok at se til.
Mangler brusk i knæene
Lene Jensen har alle årene løbet den fulde Almindingsrute på otte kilometer, for ellers føler hun ikke, at hun har deltaget i det rigtige Almindingsløb. Det gjorde hun derfor også i dag, selvom hun måtte gå det meste af vejen på grund af problemer med knæene, som mangler noget brusk.
– Puha, det var et hårdt løb. Jeg har ikke fået trænet nok, det er nok det, der er galt. Men for mig er det bare fedt at være med, siger hun.